Det er et godt princip altid at lade tvivlen komme enhver bog til gode. Man skal ikke skue hunden på hårene eller en bog på omslaget. Men i dette tilfælde er jeg tilbøjelig til at afvige fra princippet, for ’Familien Winther’ er nemlig nøjagtig det, bogens omslag lover.

På forsiden af romanen står en kvinde med ryggen til læseren indrammet af tunge gammelrosa gardiner. Hun har lyst opsat hår og er klædt i en festkjole i mosgrøn silketaft, og mens hun med armene holder gardinerne til side, skuer hun ud over et bylandskab med tårne og grønne trætoppe. Et gyldent laksegl lover, at romanen indeholder ’Kærlighed, længsler og intriger’, og titlens vinklede skråskrift indikerer da også rendyrket romantik.