0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er Netflix for billedbøger: Man klikker, og en ny interaktiv papirløs billedting opstår

Fra den skønne billedbog, tegnet på papir og skrevet på skrivemaskinesprog, til en helt ny interaktiv papirløs billedting, som også kan også sprede glæde – selv om den ikke knitrer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

'Lou på en sur dag' af Signe Kjær handler om et ubestemmeligt spidssnudet væsen, som går hjemmefra med sin ven og møder en verden af sære væsner.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nu er det nat. Pigen med de store sorte øjne sidder i sit hus. Hun har mistet en ven, og sneen smelter. Godt, hun har Mette Marcussen til at tegne en passende firkantet bolig (det er hendes speciale). Bogstaver og ord kommer drivende ind med nattevinden – måske helt fra den alfabetiske ende af Mælkevejen. Når det er Mette Hegnhøj, som styrer, sker det på skrivemaskinesprog. Det er det pæneste. Så nu er vi klar til en usædvanlig grafisk vellykket historie, der er fuld af stemninger og ordkraft. Og gæt selv-indhold.

Forfatteren ridser historien op og sender sin tegner ud i galakserne for at hente mod og trøst. Mette Marcussen griber stafetten og boltrer sig i sjove bogstaver, stjernetåger og forunderlige ord. For eksempel »hola« eller »quickstep«. Men mest følger vi det drømmeløse hjerte, der forsøger at forstå sit savn. Det er smuk og hjertegribende læsning/kigning, som munder ud i et udsagn, der begynder sådan: »jo6FE87/Is«.

Lyder det underligt? Det er underligt, men på den gode måde. Man kan blive væk i både natten og bogstaverne. Og mon ikke begge de to Mette’r hælder til, at der er noget, som ikke kan forklares med ord – medmindre man stabler dem på en anderledes måde? Bogen er smuk som natten.

I 2008 udgav Morten Dürr billedbogen ’Hviskeleg’ med illustrationer af Peter Bay Alexandersen. En særdeles barsk og velkomponeret historie. Nu udkommer ’Hviskeleg’ som grafisk roman med illustrationer af Sofie Louise Dam. Men målgruppen er fortsat de cirka 8-11-årige, og pigen hedder stadig Anna. I billedbogen var hviskeudsagnet »min far slår mig«. Det er nu ændret til ’mor’.

Hviskeleg! Det er sjovt. En sætning som »jeg elsker Peter« bliver nemt til »jeg æder trompeter«. Og det er også meningen. Men det er, som om den enkle historie har lidt skibbrud ved at blive omsat til et billedsprog, som også skal retfærdiggøre sig selv. I billedbogen var det så enkelt og klart. Her kommer nu tomgang, matte farver og ansigter uden udtryk. Det er jo ellers et af Morten Dürrs specialer at lave billedfortællinger med et minimum af ord. Tænk blot på ’Ivalu’ fra Grønland og ’Zenobia’ fra Syrien, hvor tegneren Lars Horneman får lov at boltre sig. Men denne gang lykkes det ikke.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce