Ana er gift, har både barn og barnebarn og er netop gået på pension som mangeårig og meget afholdt borgmester i en lille fransk by. Zeno er den evige ungkarl, videnskabsmand og boghandler, lige så belæst, som han er berejst. Begge er charmerende, kloge, smukke. Og efter fyrre års forelskelse på afstand per brev og sene telefonsamtaler får de to endelig hinanden.
Sådan begynder Jordi Lafebres ’En dag – altid’ bagfra, med den lykkelige slutning først. I kapitel 20, der indleder bogen, står Ana og Zeno i silende regn på tærsklen til deres første kys, siden de mødte hinanden en halv menneskealder tidligere. Kysset får læseren aldrig, kun forhistorien. Herfra bliver tiden spolet tilbage, og forelskelsen trevlet op, så bogens afsluttende førstekapitel viser os den kærlighed, der opstod ved de to hovedpersoners allerførste blik.
