Endnu en bog om sorg er den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichies seneste. Den hedder ’Noter om sorg’ og handler om hendes far, der gik bort i 2020. Det er en bog om sorg, som også stadig er i sorg – men den er ikke i affekt på samme måde, som Naja Marie Aidts ’har døden taget noget fra dig så giv det tilbage’ eksempelvis er det. Den er mere afmålt og stiliseret, ’Noter om sorg’, måske i virkeligheden også mere amerikansk, lidt a la Joan Didions nyklassikere om sorg, ’Et år med magisk tænkning’ og ’Blå timer’. Men ikke lige så god.
De fleste kender sikkert til Adichies forfatterskab – romanerne ’En halv gul sol’ eller ’Americanah’, teksten ’Vi burde alle være feminister’ eller måske endda det kontroversielle selvpublicerede essay ’It Is Obscene: A True Reflection in Three Parts’ fra tidligere i år. Men det er nok de færreste, der ved, at hun var en rigtig fars pige. Det indrømmer hun selv flere gange undervejs i den korte bog, en udvidet og bearbejdet version af en tekst, som oprindelig blev bragt i The New Yorker (Adichie er selv bosiddende i USA).
