Det siges, at Gogol var grim. Vidner fra hans egen tid har fortalt, at folk blev forfærdede over hans afskyelige ansigt, hans skæve næse, hans korte statur, hans skæve ben og hans pjuskede hår. Han spyttede konstant, og hans øjne løb hele tiden i vand. De malerier og tegninger, vi fortsat kender, er blot barmhjertige afbildninger af hans ulykkelige udseende.

I dag er Gogol, den grimme ælling, gået hen og blevet en smuk svane. Som vores egen H.C. Andersen er han nu hyldet og elsket som en af de store overgangsforfattere fra romantikkens fantastik til modernitetens realisme. Ja, faktisk er han så populær og eftertragtet, at folk fortsat slås om hans rygte og renommé.