Da Marian Keyes brød igennem i 1990’erne, havde hun svært ved at nyde sin succes. Hun frygtede, at politiet en dag ville møde op og sige, at det ikke var hende, Marian, der havde lagt verden ned. At de ville sige, hun havde stjålet en andens liv.
Den historie rejste den 58-årige forfatter med længe, og nu har historien gentaget sig. Hun fik en mail fra BBC, der ville lave en dokumentar. Keyes troede, det var en spøg, men den var god nok. Hun kan nu ses i en programserie med litterære sværvægtere som Kazuo Ishiguro og Bernardine Evaristo.