Aske Viuffs debutroman ’Terminaler’ er udstyret med en jegfortæller, der ikke giver meget af sig selv, »jeg er ikke en god historie«, siger han passende nok et sted.

Det er dem, han møder på sin vej gennem det danske hospitalsvæsen, sådan set heller ikke – hvordan skulle man også kunne være det, når man ligger og er ved at dø af leukæmi? Måske er det hospitalsvæsenet, der ikke er en god historie?