Det er mere reglen end undtagelsen, at spændingsromaner bliver (mis)brugt til merformidling. At en krimiforfatter har taget et lynkursus i for eksempel botanik, street art eller ungdomspsykiatri og forsøger at lime en hel masse kontekst på plottet, som derfor drukner i unødigt fyld.

Derfor er det ikke uden bange anelser, man kaster sig ud i læsningen af ’Frænde’, der på sin forside annoncerer, at den er en »vikingthriller« (i øvrigt ikke en genre, jeg af mig selv ville gribe ud efter på boghylden). Det lugter langt væk af historisk formidling forklædt som fiktion.