Stemmer fra provinsen har altid haft et særligt kor i krimien. Hvad enten det er Blicher med ’Præsten i Vejlby’ eller Rosenkrantz med ’Hvad skovsøen gemte’, så begynder den danske krimi just ude på landet mellem præste- og herregårde.
Er man ideologikritisk anlagt, vil man hæfte sig ved, at netop krimiens provinsialisme i dag enten er ren hyggemord tilsat landlig biedermeier med kaffe og kage uden frem og tilbage, eller som svenskeren Henning Mankells Skåne er en sort og snæversynet landsdel. I Danmark er vi nu mest til det første. Selv om Sønderjylland kan virke satanisk, Bornholm bister, så er i hvert fald det meste af Sjælland fersk og fredelig med øens flade vokaler og lange konsonanter.
