0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det eksotiske Japan

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Så man dansk tv i 1980 erne - og boede man i Danmark var der ikke mange alternativer - er der en ualmindelig god chance for, at tv-serien Shogun vækker minder.

Man var dårligere vant dengang, og trods det umiskendelige kulørte præg var Richard Chamberlain og Toshiro Mifunes farefulde færd gennem fortidens Japan fascinerende, og gav for mange, herunder undertegnede, et uudsletteligt indtryk af Japan som et sælsomt, brutalt og uendelig fremmedartet sted.

Folkene i Bogfabrikken ved derfor præcis, hvad de gør, og hvilke knapper de trykker på, når de på bagsiden af den danske oversættelse af den britiske forfatter Giles Miltons Samurai William skriver, at Williams var forbilledet for Richard Chamberlains figur i Shogun .

Aha, tænker man, den sande historie om Shogun og hans europæiske væbner. Det skulle jeg måske lige se nærmere på.
Og søger man eventyr og røverhistorier, bliver man bestemt heller ikke skuffet. Giles Milton har gravet masser af godt stof op, og fortæller medrivende om europæernes udforskning af Østen.


Vi kommer vidt omkring, fra den svedige engelske handelsstation Bantam på Java, hvor de sygdomsbefængte ludere, tropeheden og malariaen kunne gøre det af med selv den stærkeste kraftkarl, til den japanske hersker Tokugawa Ieyasus overdådige hof.

Det krævede sin mand (kvinder var ifølge Milton forment adgang til handelskompagniernes skibe) at rejse dengang, og beskrivelserne af vilkårene på skibene er grufuld læsning. Skørbug, dysenteri og almindelig elendighed var dagligdagens på skibene, der ofte kunne være flere år undervejs.

Det gjaldt også den hollandske ekspedition, der bragte William Adams til Japan, og som Milton beskriver i overvældende detaljer. Det var grumme løjer, af de fem skibe der stod ud fra Rotterdam i slutningen af 1598, forsvandt de fire undervejs, og da Adams skib Liefde efter 20 måneder ved et lykketræf drev i land ved Japan, stod det mildt sagt skidt til.

Af de 24 mand der var i live på det tidspunkt, kunne kun seks stå op, resten var omgivet af rotter og andet kryb i fuld gang med at omkomme i deres egen afføring. Ikke ligefrem det mest imponerede syn for de æstetiske japanere, der trods et par generationers erfaringer med jesuitterne, levede i næsten fuldkommen isolation uden kontakt til omverden.

Men netop isolationen var nok Adam og kompagnis held, for trods væmmelsen ved de uhygiejniske sømænd lod den lokale fyrste dem leve og sendte Adams til Osaka for at møde Japans reelle hersker, Tokugawa Ieyasus. Og ganske som i James Clavells version gjorde Adams et godt indtryk, så godt at han efter kort tid blev Ieyasus fortrolige, fik tildelt et landsted og masser af penge.


En meget overraskende hæder, og hvordan det lykkedes Adams at gøre så godt et indtryk på den magtfulde Ieyasu står også efter at have læst Giles Miltons beretning hen i tåge.
Og her nærmer vi os hovedproblemet med bogen, nemlig at Milton trods al sin graven og gransken ganske enkelt ikke har fundet tilstrækkeligt med materiale om Adams til for alvor at kunne skrive en hel bog om ham.

Adams forbliver bogen igennem en lidt uvirkelig figur, hvad han egentlig kan og gør står i lange perioder uvist, og selv om Milton er usvigeligt loyal overfor sin hovedperson, og tager hans parti i alle de skærmydsler, han gennem årene har med såvel jesuitterne, hollænderne som andre briter, kommer man aldrig helt ind på livet af ham.

Tiden og pladsen går i stedet med tonsvis af tangenter, mange af dem underholdende og med til at tegne et billede af både tiden, Japan og de europæiske handelsfolk, men også lige lovligt spredt fægtning.

Men interessant er blikket ind i datidens Japan unægtelig, både det japanske samfunds forunderlige blanding af det ekstremt forfinede og det enormt brutale - beskrivelserne af henrettelserne er ikke for svage sjæle - og europæernes forundring og interne magtkampe. Det har bare ikke meget at gøre med Shogun.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce