Løseligt oversat betyder 'haute trash' forgyldt ragelse, og hvad der så menes med det, kan illustreres med et historisk eksempel: Mens den kulturradikale kommunist Hans Scherfig hadede 1930'ernes 'King Kong', elskede surrealisterne i Paris samme film. Netop som et forunderligt absurd mesterværk i al sin uanstændige glæde ved en kulørt historie, som går på tværs af den anerkendte og lødige kunst. Og surrealisterne fandt, at sådan et stykke forgyldt ragelse i virkeligheden er et anarkistisk og smagløst slag mod borgerskabets diskrete charme og såkaldte gode smag. Jakob Stegelmann bruger hverken begrebet 'haute trash' eller tager 'King Kong' med i sin 'Truslen fra det ukendte', en charmerende og skævvinklet essaysamling om film, tegneserie og musik, som aldrig kom ind i anerkendelsens varme. Muligvis mangler klassiske 'King Kong', fordi kæmpeaben nu er kanoniseret som noget, man gerne må se i biffen og på tv uden at have finkulturelle solbriller på. Og muligvis fordi han dybest set afskyr enhver æggehovedet glorificering af det, han kalder for kulturens storslåede afkroge. Tværtimod vil Troldspejlets Jakob have lov at have sin sublime undergrundsverden for sig selv og ligesindede. Hverken Baron Blod fra Østrig, Bosko, Pee-Wee eller Iglekvinden skal lægges ned på en freudiansk sofa eller analyseres ud fra en politisk korrekt vinkel. Godt nok. Alligevel kan han ikke helt holde sig under lavmålet. Således har Stegelmann filmkunstens svar på billedhuggeren Rodin, den geniale Ray Harryhausen med i galleriet. Harryhausen er bl.a. skaberen af mesterværket 'Jason og det gyldne skind', måske den bedste film over en antik myte og en sag, som fik denne anmelder som dreng til for evigt at elske den græske sagnverden. Harryhausen anses i dag af alle filmfreaks for animationens grand old man. Men ellers er bogen et smittende og helhjertet forsvar for at gå på sporet efter den forsvundne Luke Skywalker, Disneyænder som blev smidt ud af Andeby, toner fra himlen nær planeten Krypton, Tarzan fra vandland og den glemte James Bond. En bog man kan nyde, mens man hører musik til cocktailtimen og andre plader af den art, som aldrig bliver anmeldt eller anvendt af Beethovens fanklub. Eller nynne med på nogle af de syngende cowboys' sange til månen og coyoten i 1930'ernes seriefilm, den form, westerns stort set var henvist til, indtil John Fords 'Diligencen' i 1939 kørte genren ind i kunstgalleriet. Der er meget fascinerende ragelse med i bogen, kultfænomener som Stegelmann gør interessante for andre end nørder, højere og lavere samlere. Nekrologer og signalmenter af små mennesker i medieverdenen, som forsvandt i lødighedens lagune eller blev ædt af det monster, som hedder moderne pædagogik. Og det er rart at læse en bog om film af en forfatter, som i modsætning til andre lærde, som også skriver om film, både kender sine filmgenrer og bestemt ikke kan tages i sin filmhistorie. Jo muligvis ét sted. Det er ikke helt rigtigt, når Stegelmann skriver, at James Stewart ikke kunne synge. Måske ikke som cowboy, men dog som søløjtnant i musicalen 'Born to dance' fra 1936, hvor Stewart sødt giver os 'Easy to love', så selv komponisten Cole Porter var tilfreds. Anyway, som vi siger i klubben, når vi med Jakobs solidt anvisende stige til det ydre rum kaldet internettet eller forsøger at skaffe stoffet hjem på dvd eller cd fra fjerne, men venligtsindede planeter. 'Truslen fra det ukendte' er hadegaven til familiens kulturradikale kusine fra kammermusikkens venner. Men sandelig også en oplagt julegave til alle os, som hellere vil se en klicheekrydret gyser om kæmpeedderkopper fra Karlsvognen end endnu en dansk dogmefilm om ensomme kærester i evindelig krise om den evige kærlighed.