Den norske sprogforsker Helene Uri skriver om mænds og kvinders sprog på en måde, der sender tankerne tilbage til 1970’erne. Men hendes bog har visse gode pointer, der kvalificerer debatten om ’vimse’.

Sprogforsker går lige i sin egen kønsfælde med omvendt fortegn

Kvinder er mere sprogligt bevidste end mænd, mener den norske sprogforsker og forfatter Helene Uri.
   Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Kvinder er mere sprogligt bevidste end mænd, mener den norske sprogforsker og forfatter Helene Uri. Foto: Miriam Dalsgaard/POLFOTO
Lyt til artiklen

Kan du huske bestsellerbogen ’Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus’, som vi alle sammen svælgede i i 1990’erne? ​​​​​​​​​​

Tænk, hvilket ramaskrig der ville lyde, hvis man udgav bogen nu i den flydende kønsidentitets tid. Inden jeg læser Helene Uris bog om forskelle på mænds og kvinders sprog, tænker jeg, at det godt nok er friskt at være så binær i en krænkelsesparat æra. Men allerede i forordet er der 7.000 forbehold for det umulige i projektet. »Opfattelserne af køn er ikke statiske«, hedder det et sted, og Uri er ked af, at hun »forstærker en forsimplet og heteronormativ måde at betragte køn på«. Hvorfor så skrive bogen, tænker man.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her