0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Virkelighedens Indiana Jones: Prisen for ekspeditionerne blev til sidst for høj for Rane Willerslev

Rane Willerslev har oplevet lidt af hvert på sine mange ekspeditioner på de sibiriske stepper. Og det er absolut læseværdigt stof, men det ville være ønskeligt, om hovedpersonen selv fortalte, hvad eventyrets kaos har givet ham af ny livsindsigt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
fra bogen
Foto: fra bogen

En ung Rane Willerslev på en af sine mange ekspeditioner på den sibiriske tundra. Det er ikke uden grund, at man kan kalde ham virkelighedens Indiana Jones.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kongestykket i den nye flotte bog om Indiana-Jones-nationalmuseumsdirektør Rane Willerslev er den neglebidende spændende beretning om, hvordan skovånderne reddede ham fra sultedøden i den vinterfrosne sibiriske tajga.

Han var på flugt sammen med en russisk kammerat fra det korrupte politi og Jakutiens pelsmafia. De skjulte sig i en ussel hytte 200 kilometer fra de nærmeste mennesker, maden var sluppet op, kammeraten lå syg, og de havde kun fire patroner tilbage.

Bogens ghostwriter og forlaget slår nu på tromme med, at Rane var tæt på at omkomme, men hovedpersonen fortæller en helt anden historie.

Først fik Rane en drøm om kvinden: »Jeg må trænge ind i hendes bryst med min mund og vælter hende om på gulvet, kaster mig over hende og suger løs af den varme flødeagtige mælk«. Drømmen var et varsel, og næste dag spændte han med sine allersidste kræfter skiene på for at finde det, skoven havde fortalt om.

Han skulle over en flod og mærkede pludselig isen revne. For at redde livet ofrede han til ånderne det vigtigste, han havde: en patron. Han blev hørt og nåede i land. Ånderne lod ham nu skimte skyggen af et dyr inde i skovbrynet. Rane skød efter skyggen og fandt bagefter en elgko og dens kalv ligge døde i sneen. »Der er mælk i koens yver. Jeg drikker, selvom mælken er blodig«. Han var reddet. Og Rane takkede ånderne.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce