Det skulle udløse en lille lykkerus, hver gang man hører lyden af noget, som suges op gennem støvsugerslangen. Alligevel er støvsugning den pligt, jeg bryder mig mindst om – bare støjen og det, at man slæber støvsugeren efter sig som et genstridigt dyr.
Men så husker jeg på, hvordan rengøring foregik før i tiden, da hele husholdningen måtte slæbe alt indbo udenfor, da der slet ingen strøm var, og da kosten og tæppebankeren var de eneste hjælpere. Så får jeg pludselig travlt med igen at blive taknemmelig for støvsuger og for vaskemaskine og elkedel og alle de andre magiske maskiner, der hver dag redder mig. Men spørgsmålet er, hvor taknemmelige vi faktisk bør være?
Det er Jakob Bek-Thomsens bidrag til antologien ’Kønnets idéhistorie’, der får mig til at genoverveje støvsugerens lyksaligheder. I artiklen ’Kvindepligter og mandearbejde’, inspireret af teknologihistorikeren Ruth Schwartz Cowans ’More Work for Mother’ fra 1984, beskriver han, hvordan både kvinder, børn og mænd engang arbejdede i husholdningen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
