Lyt til artiklen
Det skulle udløse en lille lykkerus, hver gang man hører lyden af noget, som suges op gennem støvsugerslangen. Alligevel er støvsugning den pligt, jeg bryder mig mindst om – bare støjen og det, at man slæber støvsugeren efter sig som et genstridigt dyr.
Men så husker jeg på, hvordan rengøring foregik før i tiden, da hele husholdningen måtte slæbe alt indbo udenfor, da der slet ingen strøm var, og da kosten og tæppebankeren var de eneste hjælpere. Så får jeg pludselig travlt med igen at blive taknemmelig for støvsuger og for vaskemaskine og elkedel og alle de andre magiske maskiner, der hver dag redder mig. Men spørgsmålet er, hvor taknemmelige vi faktisk bør være?
