I en af Judith Hermanns noveller optræder sætningen »Du vil ikke fortryde det, du vil aldrig fortryde det«. Den siges af en ældre mand til en yngre veninde, som er rejst til hans dødsleje ved en italiensk sø, og den ledsager hans opfordring til hende om at bade i søens kolde vand. Jeg har ikke siden kunnet hoppe i koldt vand, uden at den sætning går gennem mit hoved.
Da jeg for nogle år siden havde en scenesamtale med Hermann, nævnte jeg sætningen og ville have hende til at sige noget om den. Eller det ville jeg egentlig ikke, jeg syntes, den talte for sig selv, men nu sad vi jo på en scene, og mit job var at få hende til at sige noget. Måske ikke overraskende vendte hun spørgsmålet mod mig: »Hvad synes du, den sætning siger?«.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.



























