De fleste amerikanske pigebørn er vokset op med Louisa May Alcotts 'Little Women'. Den er en af børnelitteraturens første klassikere, der handler om familien March og om, hvordan kvinderne i den familie - en mor og fire døtre - klarer ærterne selv, mens far er draget i krig for slavernes frigivelse. Nogle af pigebørnene kan endda have undret sig over, hvad præcis det var, faren lavede nede sydpå, mens Meg, Jo og Amy voksede op i Massachusetts, og stakkels storesøster Beth blev invalideret af skarlagensfeber. Det gjorde Geraldine Brooks i hvert fald, og 'March' er hendes bud. Den er ikke en lige så køn historie som sin forgænger, men den er til gengæld mere troværdig. Mister troen Ifølge Brooks' historie - der blandt andet er baseret på Louisa May Alcotts biografiske oplysninger om sin far, A. Bronson Alcott - fungerede Mr. March først som feltpræst i Unionens hær og senere som lærer for de frigivne slaver. Portrættet, hun maler af March, stemmer dog ikke overens med det idealiserede billede, 'Little Women' fremstiller af ham som et dybt moralsk og kristent menneske. Tværtimod er March i Brooks' version et menneske, der har mistet troen - ikke bare på sin Gud og på landets fremtid, men også på sig selv og sin egen familie, som han er lige ved ikke at vende tilbage til efter borgerkrigens afslutning. Han falder nemlig i sine år i Sydstaterne for en tidligere slavepige. Løgnagtige breve Det er naturligvis ikke noget, han skriver hjem om i sine breve, som åbner 'March', ligesom han her ikke fortæller noget om de amputerede lemmer, der flyver om ørerne på ham, mens han lyser velsignelsen over sårede soldater, der ligger underdrejet af smerte og dødsangst på lazarettet. Soldaterkammeraten, som han lod synke til bunds i floden for at redde sig selv i land, nævner han heller ikke. I stedet beskriver han i en let og pittoresk stil til sine piger om hærens stadige fremskridt og soldaternes stærke sammenhold, og selv om det er af et godt hjerte, at han vil spare familien for den grusomme sandhed, laver det ikke om på den kendsgerning, at hans breve er løgn. Et andet menneske En af ledetrådene i March' historie er netop hans fald fra moralistisk sandhedssøger og idealistisk frihedskæmper til et tvivlende og fortabt menneske - og en løgner! - i en verden, der er gået af lave. Det er en udvikling, som Brooks understreger ved glimtvist at sidestille March' tidligere liv med det krigshelvede, han befinder sig i nu. Dengang gjorde March som ung mand stormkur til den skønne og veluddannede Margaret Day, giftede sig ind i hendes intellektuelle overklassemiljø, der blandt andre talte Emerson, Thoreau og Hawthorne, og brugte dagene i lange og livlige filosofiske samtaler om det gode liv med dem. Ved bogens slutning ligger March syg og forkommen på et hospital i Washington og aner ikke, hvordan han nogensinde skal kunne se sine højtravende venner og søde familie i øjnene igen med de oplevelser, han har været igennem - oplevelser, der har gjort ham til et andet menneske end ham, de kender. Det perfekte sæde Men herfra kender vi historien: March kommer hjem fra krigen og installeres igen som familiens overhoved. Hvad vi ikke vidste var, hvor nær han var rendt fra den lykkelige ende, der afslutter Alcotts romantiske historie om March-familien og dens yndige, gæve piger. På den måde tjener Brooks' bog både som en hyldest og et korrektiv til sin forgænger - en mere realistisk version af, hvad der skete i de borgerkrigens år, hvor 'Little Women' udspiller sig. Det er en kommentar, som bogen selv forklarer med billedet af et gammelt, misdannet figentræ, som March ser en dag ved flodbredden: »Det var et gammelt træ, der havde overlevet et lynnedslag for længe siden. Halvdelen af stammen var sort, død og udhulet; resten var lys, kraftig og i fuld vækst. På et bestemt sted mødte det døde materiale det levende træ i en nedadgående kurve, der dannede et behageligt sæde«. Hvis lynnedslaget er inspirationen, Alcott fik til 'Little Women' for 140 år siden, udgør 'March' det sted, hvor den levende litteratur møder den gamle og her danner det perfekte sæde for læseren til at indtage - endnu - en god historie om familien March.