0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gyserserie fra Benni Bødker

Forfatteren placerer sig smukt i tidens mængde af serier med blodsugere og gys. Og tager både Ingemann og Rousseau til indtægt for sit vampyrsyn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Klunketid er vampyrtid. Her driver de allerbedst deres spil. Under spruttende gaslygter, bag tunge gardiner, mens sorte drosker haster forbi.

Benni Bødker stortrives i disse omgivelser, så der er grund til at forvente noget stort, når han nu har fået egen serie at fortælle i.

'Nattens børn' barsler med to bind, og forfatteren bruger ikke mange linjer på at aftegne scenen. Her er en by fuld af blåfrosne lig tømt for blod. Af selvtægtsmænd, overtro og ulve. Midt i det hele bor Agnes og Edvard med deres mor.

Et væld af spørgsmål
Engang var de en mere hjemme hos blinde Agnes og frygtsomme Edvard. Men storesøster Marie-Louise tæredes bort. Det siges, hun var en vampyr.

Nu ligger hun på kirkegården med en pæl igennem hjertet.

Eller gør hun? Inden man kan nå at sige vupti, har Benni Bødker vævet et net af spørgsmålstegn, så man bliver oprigtigt interesseret - ikke mindst i hvordan han vil få den historie reddet i land. Det stritter med muligheder, og der kommer hele tiden flere til.

Lyst til mere
I de to første bind leger forfatteren med alle sine bolde. Det står endnu ikke helt klart i nattetågen, hvem der er de gode, og hvem der er de besatte. Agnes og Edvard klarer foreløbig frisag, men så er der storesøsteren, der frelste dem, da de var til vampyrparty.

Og senere drager de med mor til et Bloksbjerg-lignende sted, hvor det også kan gå frygtelig galt. Men man læser uden frygt. For 'Nattens børn' er det gode, gemytlige gys i egen ramme.

I virkeligheden fortæller Benni Bødker som en tegneserie. Tardi i korte bukser! Sproget er nøgternt og giver mange billeder. Det umage søskendepar er også en god idé. De har en karsk og kærlig omgangsform, som er noget nær det eneste normale i en verden, der emmer af vanvid.

Benni Bødker placerer sig smukt i tidens mængde af serier med blodsugere og gys. Han tager i øvrigt også både Ingemann og Rousseau til indtægt for sit vampyrsyn. Benni Bødker fortæller med overblik og fornemmelse for, hvordan man skal skære en historie, så den slutter på side 119 og giver mening og lyst til mere.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce