Teenagere har det ikke nemt, splittet som de er mellem barndommen og en dom som voksen. En iransk teenager i eksil i Østrig har det slet ikke nemt, splittet mellem to kulturer. Og en obsternasig eksileret teenager som Marjane Satrapi havde det rigtig skidt. Pigen med den ellers så solide baggrund i en ressourcestærk iransk familie falder i anden del af sine barn- og ungdomserindringer ned gennem de sociale faldgruber i den mellemeuropæiske storby Wien. Skarpe kontraster Helt på bunden som gadebarn og misbruger samles hun ved et lykketræf op og kommer hjem til Iran, hvor hendes splittelse snart bliver yderligere forstærket. For en oprørsk teenager opvokset med vestlige værdier er det selvmord at leve under det livsknægtende iranske præstestyre, hvor ikke blot revolutionsstyrkerne slår hårdt ned på enhver form for ungdommelig livsudfoldelse såsom kæresteri og fester, men også hendes jævnaldrende synes, at hun er blevet lidt for vestlig. Kontrasterne bliver spændt hårdt op, og det manglende ydre tilhørsforhold bliver hurtigt et indre i denne anden del af Marjane Satrapis billedfortælling. Heldigvis har hun på afstand af begivenhederne kunnet skildre dem i det komisk-absurde skær, der gør fortrædelighederne udholdelige og morsomme at læse. Grafisk roman Fra forlagets side hedder genren ikke tegneserie, men graphic novel, fordi den af format ligner en roman og behandler biografisk materiale med en psykologisk nuancering, der i forlagets almindelige opfattelse åbenbart ikke omfattes af tegneseriegenren - personerne i Marjane Satrapis to selvbiografiske bøger er jo ikke just, hvad man normalt forstår ved det nedsættende begreb 'tegneseriefigurer'.