Ingemann med fornavnet Bernhard og det mellemliggende S. er nok den mest brugte danske digter overhovedet. Der går ikke en dag, uden at en af hans sange/salmer bliver sunget et eller andet sted i det danske land. For et halvt århundrede siden var hans historiske middelalderromaner enormt læste - i al fald i forkortede udgaver - i dag kniber det noget mere, for handlingerne skrider i forhold til nutidens puls langsommeligt af sted. Stilfærdigt liv Det meste af Ingemanns forfatterskab blev til i Sorø, i det ene af de to små huse, der ligger på hver sin side af akademiets hovedbygning. Her levede han roligt - og barnløst - med sin malende kone, Lucie. Indre stormvejr Ingemanns absolut stilfærdige liv er ikke gængs romanstof, men Marianne Hesselholt har alligevel givet sig i kast med den svære opgave at søge at trænge ind og beskrive Ingemanns sind og i hans i det ydre stilfærdige liv. Men det stilfærdige ydre liv var fyldt af ganske store storme, idet han følte sig overset og mishandlet af de kritiske formskærere i hovedstaden. Og han vidste at tage en blodig hævn - dog kun på papiret. Der er flere ganske præcise, korte karakteristikker af nogle af tidens forfattere, bl.a. får man lidt at vide om H.C. Andersens »tøjlesløse skrivekløe« og det råd, Ingemann gav ham, »om ikke ustandselig at rykke sit livstræ op for at se om det mon havde slået rødder«. Ind under huden Den lille roman er komponeret i ti korte afsnit, og det lykkes faktisk Marianne Hesselholt heri at trænge ind i Bernhards liv og sind. Sammenholder man 'Dejlig er jorden' med romanen om hans Lucie, så virkede denne måske nok en kende mere overbevisende end 'Dejlig er jorden'. Kvinder forstår måske bedre kvinder end mænd, når det kommer til stykket, men jeg kom dog til at begribe Bernhard en bid bedre gennem Marianne Hesselholts fortolkning, end jeg har gjort tidligere.