Det er en ordentlig rejse, man kommer med på i romanen om klaverstemmeren Edgar Drake, der i 1886 får en bizar opgave: Han skal rejse fra London til Mae Lwin dybt ind i den burmesiske jungle for at stemme et kostbart flygel, som stabsoverlæge Caroll har fået transporteret helt fra England nogen tid forinden. Den legendariske og myteomspundne overlæge har haft en heldig hånd med kontrollen af de vanskelige Shan-provinser, hvilket forklarer, at den britiske regering efterkommer hans mærkelige og kostbare ønsker. Romanen udspringer af den 27-årige amerikanske forfatter Daniel Masons eget ophold i Myanmar, hvor han som medicinstuderende har forsket i malaria. Ikke den typiske vej ind i forfattergerningen! Men han har brugt sine forskerevner til at sætte sig grundigt ind i alskens emner fra klaverstemning og flygler, lokale myter og sprog, plantevækst, koloniforhold og hvad ved jeg. Og skrevet en rigtig encyklopædisk roman med en utrolig stofrigdom, holdt sammen af den sagtmodige Edgar Drakes undrende øjne, der aldrig har set noget uden for Englands grænser, men efterhånden suges ind i det fremmede - helt derind, hvor eksistensen sættes på spil, og han selv hører op, og noget andet overtager ham. Da hans arbejde med det fugtskadede pragtflygel er fuldført, kan han ikke rigtig bekvemme sig til at tage hjem. Han bliver syg af malaria, men selv som helbredt bliver han alligevel hængende og kommer til at deltage i en forhandling med Shanfyrster. Som en slags skuespiller. Gennemskue sin rolle kan han ikke. Han møder den fremmede verden med sin musik og sin smalle perfektion, men han selv bliver brugt som et instrument i en politisk koncert, overlægen sætter op, men ikke formår at dirigere færdig. Stabsoverlægen er milevidt fra sine britiske overordnede i sin måde at sikre freden på, og han handler helt og holdent på egen hånd fra sit paradisiske Mae Lwin, delvis assisteret af den smukke unge kvinde Khin Myo, som også Edgar fristes af. Edgars sidste opgave, da Mae Lwin er truet, bliver at fragte flyglet ned ad floden på vej til Rangoon - en helt vild tur, som også instrumentets ankomst i sin tid var det. Excentriske figurer er der nok af i denne roman - hvad skal man mene om en militærlæge, der forhandler via musik og digte, og som oversætter Odysseen til Shansprog? Man kan f.eks. mene, at det er overmåde godt sat sammen, når det faktisk lykkes at fortrylle læseren.