Det er da vel ikke...? - Jo! Det er dén Viggo Mortensen, selveste Aragorn fra 'Ringenes Herre'! Den seje dansk-amerikanske skuespiller, som har udgivet tre digtsamlinger i USA, præsenteres nu som digter på dansk med 'Nye falsknerier', der er baseret på de tre amerikanske udgivelser. Hvis man skal være venlig, kan man sige, at det er nogle yderst minimalistiske digte. Hen ved halvdelen af dem er i prosa, og de fleste beskriver en situation, en erindring eller en person. Stilen er bemærkelsesværdigt upåfaldende. Digtet 'Matiné' kan tjene som eksempel; det lyder i sin helhed: »Efter i årevis at have gået i et/ med tapetet og tilladt dig/ at blive afrettet/ er dit hår og tøj/ blevet brunt./ Men så en eftermiddag/ forlader du en biograf/ efter at have set den/ restaurerede version af/ Helten Vender Hjem og/ tager dig i at ønske/ særbehandling«. Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, for de amerikanske originaler er ikke optrykt i bogen, men det virker, som om oversættelsen halter noget, både i dette digt og mange andre steder (i digtet her skulle »tilladt dig« f.eks. nok have været »fundet dig i«). Uanset om det nu skyldes oversætteren eller digteren selv, har de fleste tekster en ret stiv og omstændelig sprogbrug. Det betyder, at de er svære at komme i kontakt med - og svære egentlig at interessere sig for. Forsøger man alligevel at læse sig ind på dem, viser det sig i de fleste tilfælde, at de er enten spinkle, banale eller intetsigende; nogle af dem er overlæsset med tillægsord, andre rummer rene klicheer, atter andre er frygteligt sentimentale. Her og der glimter et billede svagt (»højvandets snigende fingre«), men det er langtfra nok til for alvor at lyse op i en gennemgående kedelig bog. Havde det været en anden Viggo Mortensen, der havde skrevet den, var den næppe udkommet.