Det må vel tilstås: Anmelderen er født og båren i Københavns-området og har kun levet 18 måneder i Jylland som ganske ung. Det betyder bl.a., at hun ikke forstår 'rigtig' jysk - det går lige med århusiansk, men så stopper det også. Det vil sige, at digtning på jysk, den være skrevet af St.St. Blicher eller Jeppe Aakjær, har været som spildte ord på den berømte Balle-Lars - for hun har ikke kunnet læse det. Og det man ikke kan læse, det sætter man ikke pris på - sådan er det. Men så dumpede 'Po fir glowend Pæl' ned i anmelderens postkasse, og et anfald af panik indtraf, for hvordan skrive om noget, som ikke var til at begribe? Da det blev klart, at disse historier om troldfolk og sære begivenheder i Fjends Herred på højresiderne rummede en oversættelse fra jysk til det, oversætteren, Poul Einer Hansen, kalder et »hjemmegjort, smågammeldags landmål af sjællandsk tilsnit«, lettede panikken og blev afløst af begejstring. For der er i disse historier, indsamlet af en ung Jeppe Aakjær i begyndelsen af 1880'erne, så megen underfundighed, lune og vanvid, at man ikke kan undgå andet end at blive i godt humør ved læsningen.
Troldtøj og andet godtfolk
Lyt til artiklen
