Doris Dubois er ond. Derom kan der ikke herske tvivl. Hun er en af den slags kvinder, der går rundt og ødelægger andre menneskers ægteskaber, fordi hun ikke kunne ødelægge sine forældres. Hun kræver ind som et forkælet barn, og så er hun tilmed mediegudinde, så hun har noget at have sin urimelige opførsel i. Hvordan en så inkompetent person som Doris nogensinde er blevet berømt, er bare ét af de spørgsmål, man må lade være med at stille, hvis man vil have noget ud af Fay Weldons skandaleombruste reklameroman 'Bulgariforbindelsen'. Hvordan man bliver mediegudinde på at lave et kunstprogram, er et andet. Kamelerne hober sig op. Det er et helt måltid at sluge dem. Den kamel, der glider lettest ned, er det faktum, at Fay Weldon skrev romanen på opfordring fra smykkefirmaet Bulgari, som ville dele den ud til kunder og forretningsforbindelser. Dermed satte hun ifølge flere engelske debattører sin kunstneriske integritet over styr. Kunst og penge hører ikke sammen. Uanset at dette synspunkt er noget vrøvl i sig selv - kunst og penge kan godt høre sammen, ellers skal vi vist til at skære kraftigt ned i antallet af værker, der regnes med til kunsthistorien - mangler det også at tage højde for, at Weldons skriverier ikke er kunst. 'Bulgariforbindelsen' er en underholdningsroman, der ligesom hendes øvrige bøger er bygget op omkring en fuldstændig skabelonagtig persontegning og 50-60 rappe bemærkninger. Og de kameler, der skal sluges, hænger sammen med skabelonstrukturen, ikke med at det var Bulgari, der betalte.
Betalt kunst
Lyt til artiklen
