0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Betalt kunst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Doris Dubois er ond. Derom kan der ikke herske tvivl. Hun er en af den slags kvinder, der går rundt og ødelægger andre menneskers ægteskaber, fordi hun ikke kunne ødelægge sine forældres. Hun kræver ind som et forkælet barn, og så er hun tilmed mediegudinde, så hun har noget at have sin urimelige opførsel i.

Hvordan en så inkompetent person som Doris nogensinde er blevet berømt, er bare ét af de spørgsmål, man må lade være med at stille, hvis man vil have noget ud af Fay Weldons skandaleombruste reklameroman 'Bulgariforbindelsen'. Hvordan man bliver mediegudinde på at lave et kunstprogram, er et andet. Kamelerne hober sig op. Det er et helt måltid at sluge dem.

Den kamel, der glider lettest ned, er det faktum, at Fay Weldon skrev romanen på opfordring fra smykkefirmaet Bulgari, som ville dele den ud til kunder og forretningsforbindelser. Dermed satte hun ifølge flere engelske debattører sin kunstneriske integritet over styr. Kunst og penge hører ikke sammen.

Uanset at dette synspunkt er noget vrøvl i sig selv - kunst og penge kan godt høre sammen, ellers skal vi vist til at skære kraftigt ned i antallet af værker, der regnes med til kunsthistorien - mangler det også at tage højde for, at Weldons skriverier ikke er kunst.

'Bulgariforbindelsen' er en underholdningsroman, der ligesom hendes øvrige bøger er bygget op omkring en fuldstændig skabelonagtig persontegning og 50-60 rappe bemærkninger. Og de kameler, der skal sluges, hænger sammen med skabelonstrukturen, ikke med at det var Bulgari, der betalte.


Doris er altså heksen. Hun har snuppet den midaldrende heltinde Graces rige mand, og Grace har i jalousi forsøgt at køre hende ned.

Det har kostet hende et par år i fængsel, og ved romanens start er Grace lige kommet ud, 55, fed og færdig, mens hendes eksmand spenderer dyre kjoler, Bulgarismykker og krævende husrenoveringer på sin nye sexkilling.

Men magtbalancen vipper, da Grace møder en ung, lovende kunstmaler, der helt bogstaveligt vækker den unge pige i hende. Snart er det Grace, der er den lykkelige sexkilling.

Det kan Doris selvfølgelig ikke klare, så hun begynder at gå efter kunstmaleren, alt imens hun plager sin mand om at skaffe hende et unikt Bulgarismykke, som desværre hænger om halsen på en af deres rige bekendte.

Intrigen er fuld af kulørte elementer: den russiske mafia, et fimset kunstmiljø, en psykolog, der hedder Dr. Doom, en gammel nonne, der gik i kloster, fordi hun fik et dødfødt barn med sin onkel.

Nogle gange er det meget sjovt, men for det meste virker det hele irriterende konstrueret. Og da ingen af personerne er nogen, man ville have lyst til at kende i virkeligheden, er det svært at se, hvorfor man skal spilde tid på at læse om dem.

Og så i den oversættelse! Den er vist gået stærkt. Hverken oversætteren eller forlaget har tilsyneladende haft tid til at rette Weldons engelske vendinger ud til mundret dansk.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce