Det er indlevelsen i færøsk fauna og fulderikker, der bærer denne krimi hjem, for Jógvan Isaksen er glimrende som sted- og sædekendt turistguide, når han lader helten sprælle i tågen på yderste fuglefjeld eller hiver læseren med ned i Tórshavns sumpede ølklubber. Plottet mangler til gengæld reel spænding, og Jógvan Isaksens humor tangerer folkekomedie, ligesom den slentrende fortællestil nok er mest interessant for den, der holder af Færøerne og godmodigt lader sig føre gennem Tórshavns gader og stamværtshuse for bag læsebrillen at kunne udbryde »det var jo dér, vi spiste til frokost!«. Den historiske kilde Som i de forrige bind i serien er det den drikfældige journalist og privatdetektiv Hannis Martinsson, der hyres til en sag – denne gang med tråde tilbage til den kolde krig og opførelsen af Nato’s omstridte militæranlæg i Mjørkadalen. Sovjets interesse for Færøernes strategiske beliggenhed og danskerne, som lefler for USA hen over hovedet på de færøske politikere, er den historiske kilde, Jógvan Isaksen tapper sin krimi fra.
En gennemført rar roman
Fortællingen garneres med afsnit om øernes politiske forhold taget fra Jákup Thorsteinssons redegørelse ’Føroyar í kalda krígnum’, og det er artige sager, der kommer frem om tiden, hvor verdensmagterne spillede med musklerne i Nordatlanten.
I en tid hvor krimiforfattere kappes om at overgå hinanden i blod og sadisme, er det værd at bemærke, at ’Metusalem’ er en gennemført rar roman, som man kan slappe af til, mens der slås på tæven og drikkes igennem, for meget værre bliver det ikke.
Ikke kun til pynt
Jógvan Isaksens stil ligger med andre ord meget langt fra Jo Nesbø og andres blodtilsølede univers, og det er måske ikke så ringe endda. Smukt er det, at det dramatiske færøske landskab ikke kun er med til pynt.
