Den russiske multikunstner Andrej Kurkov, som blev født 1961 i Sankt Petersborg og nu bor i Ukraines hovedstad Kijev, havde jeg med skam at melde aldrig hørt om før. Mine russiske venner ej heller. Men nu kan danskerne stifte bekendtskab med ham takket være Jan Hansens oversættelse af Kurkovs sørgmodigt-underfundige 'Døden og en pingvin'. Barsk, ukrainsk virkelighed Heri følger vi belletristen Viktor, der bor i Kijev og har adskillige romanfragmenter liggende, men aldrig kan få skrevet andet end ganske korte stykker og følgelig ikke har nogen penge. Han bor i øvrigt sammen med pingvinen Misha, som han købte fra Zoologisk Have, da de holdt udsalg over de dyr, de ikke længere havde råd til at fodre. Dette er blot en af de små, men effektive hentydninger til den barske og fattige ukrainske virkelighed - den ubetalelige lægehjælp og de rutinemæssige likvideringer er en anden. Pingvin i storby Viktor får pludselig en tjans med at skrive kunstnerisk udformede nekrologer - på folk der endnu ikke er døde. Det er ganske normal praksis på aviser, og redaktøren på en sådan giver Viktor mapper med navne og udklip. Viktor begynder at skrive til redaktørens tilfredshed, tjener gode penge og hygger sig egentlig meget godt med sin pingvin, som i øvrigt har dårligt hjerte og er lettere depressiv. En pingvin i en storby med centralvarme, trafik og banditter er nok indbegrebet af sårbarhed, og som sådan velvalgt af Kurkov, men heldigvis først til allersidst kom denne læser til at ryste i bukserne for Mishas skæbne - og da er det på grund af en hjertetransplantation. (Gæt hvem der skaffer hjertet?). Folk er egentlig ikke 'onde' i denne bog, uanset at de måske er forbrydere og lejemordere. En dag kommer der en privat bestilling på en nekrolog, og den rige bestillingsgiver 'forsvinder' senere, men har forinden overladt et stort bundt dollar og sin lille datter til Viktor. Siden kommer der en ung barnepige til, og de tre (fire med Misha) er næsten en lille familie. Morbid humor Men efterhånden bliver der mere og mere mystik omkring Viktor, og hverken han eller læseren ved helt, hvad der foregår. Bortset fra at det står klart, at hans nekrologer går i opfyldelse. Ikke en gang til sidst er alle brikkerne faldet på plads for denne læser, som godt kunne ønske sig mere klarhed i intrigen og fordelingen i ven og fjende, men måske vil Kurkov formidle en eksistentiel uvished. Eller måske har jeg bare ikke været opmærksom nok på krimiplanet. Til gengæld har jeg nydt alle underfundighederne i den sindige tekst og Viktors både tænksomme og enfoldige gemyt. Og Kurkov forstår virkelig at skabe en umælende karakter ud af denne pingvin, så man retter sig lidt i stolen, hver gang den optræder. 'Døden og en pingvin' er et originalt og stimulerende bekendtskab og typisk for en lidt morbid og samtidig uspoleret humor, der trives i Rusland og altså også i Ukraine - under uklare og kriminelle junglelovsbetingelser, ingen af os ville ønske at havne i. Anbefales.