Mens den hjemlige kvalitetsdebat om den litterære liderlighed i bestselleren 'Fifty Shades' tager den helt store hedetur i disse uger, er det i al stilfærdighed værd at minde om et dansk forfatterskab, der for længst er kravlet ind under både regnfrakker og spadseredragter for at beskrive, hvad der rører sig omkring tidens trussekant. Forfatteren, jeg tænker på, er dansktyrkiske Leyla Tamer, der allerede med novellesamlingerne 'Himmelfalden' og 'Bloksbjerg' kastede sig ud i uartighederne med smittende appetit og kulørt opfindsomhed. Nu debuterer hun som romanforfatter med skæbnefortællingen 'Lille Yelena', skrevet »i en kulisse hentet fra 70'ernes tyrkiske film«. Så ved man da, hvor old school- kønsmoralen og alle de blanke, syntetiske tekstiler stammer fra... LÆS OGSÅSyndens gudinde Resten er velkendte elementer fra Tamers tidlige forfatterskab: fabelvæsner, sort magi og skæbnedrama med både morale og blink i øjet. Titelfiguren Yelena er således en synsk kvinde, der tidligt får sine gaver:
»Yelena var gået ud af døren som et barn og vendt tilbage ældet og rynket som en olding«, hedder det om den dag, pigens skæbne med et trylleslag blev beseglet. Kontant og uhysterisk som altid hos Leyla Tamer, der - sammen med en forfatter som Charlotte Weitze - bevæger sig driftsikkert uden for realismens brede midterrabat.
