0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Prisbelønnet forfatter begejstrer så kaninørerne blafrer

Med 'Stakkels kanin!' tegner og fortæller Dorte Karrebæk en varm og vild historie for de mindste.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pupillerne skinner som perler i øjnene på kaninmor, når hun vækker sin unge med et kærligt ’»go’ morgen, Pus!’« og adskillige kaninknus.

Sønder og sammen elsker hun drengebarnet og ser det stadig som lille derhjemme, selv om han faktisk er så stor, at han tilbringer dagen i vild og voldsom fart, leg, støj og ingen ringe mængde frygt henne blandt andre unger og læreren på kaninskolen.

Kvinden bag de mange tegninger og det præcise ordbrug i billedbogen ’Stakkels kanin!’ er Dorte Karrebæk. En af dansk børnelitteraturs engagerede, ofte prisbelønnede og for tiden faktisk også prisnominerede fortællere: Hendes og Oscar K.s billedbibel ’Biblia Pauperum nova’ er blandt de syv nominerede værker til Politikens Litteraturpris 2012.

LÆS ANMELDELSE Ikke kun idyl

Så uortodoks som det samarbejde er ’Stakkels kanin!’ ikke. Men typisk for Dorte Karrebæk går det ikke kun idyllisk for sig, når hun beretter og tegner for selv meget små bogbrugere.

Set fra kaninungens højde er tilværelsen hjemme hos den langørede mor et noget sukret, omklamrende kuvøseliv. Til gengæld er hverdagen i skolen belagt med farer, kaos og alt for lidt fred.

Det hører alt sammen med til at blive større, og Dorte Karrebæk formidler følelserne letforståeligt og livligt med sin streg i en generøs mængde af billeder – alvorlige, men muntre. Farverne rød, mintgrøn, brun, turkis og hvid er med til at binde hele den begejstret formidlede idé sammen.



Slutningen på historien trækker dog hovedpersonen ud af det overbeskyttede eneungeliv og er lige ved at sætte en helt ny bog i gang. Pludselig er hjemmet fyldt med nyfødte kaniner, og den lille indser, at han faktisk både er blevet større og storebror.

Læs mere: