Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


En julehistorie

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den store verden trænger ind i de små verdener. Hverken som nationalstat, familie eller individ undgår man følgevirkningerne, når økonomierne bliver indbyrdes forbundne, og informationsmængden og netværkerne forstærker den enkeltes oplevelse af, at kompleksiteten har antaget uoverskuelig og kaotisk karakter.

Det er blevet sin sag at orientere sit moralske kompas i en dot.com-verden, hvor faste normer er blevet flydende og autoritet, og dobbeltmoral i familiemønsteret er blevet erstattet af de usikre manøvrer, der følger med, når næsten intet adskiller de frie valg fra de frie fald.

Det er denne tingenes tilstand, Jonathan Franzen skildrer sublimt med sindrige detaljer og panoramisk overblik i sin roman 'The Corrections'.

Her benytter Franzen sig med stort held af et gammelt velprøvet kneb. Nemlig at lade samfundets moralske spørgsmål blive sat på prøve i familiens mere overskuelige kreds.

Jonathan Franzen har fået de amerikanske anmeldere til at overgive sig på nåde og unåde. Heldigvis ikke kun fordi Franzen strittede imod, da Oprah Winfrey ville have 'The Corrections' som Månedens Bog. For 'The Corrections' fortjener hvert eneste rosende ord.


Romanen handler om en tilsyneladende solid amerikansk familie på katastrofekurs. Som i så mange andre amerikanske familier er medlemmerne spredt for alle vinde.

Nu trygler Enid Lambert imidlertid sine børn om at komme hjem til jul. Hjem til St. Jude i Midtvesten. Hjem til en jul i familiens skød. Med den underforståede dagsorden, at det vil blive familiens sidste jul sammen.

Faderen Albert, der hele livet igennem har været en selvtilstrækkelig og utilnærmelig klippe i familiens midte, er pludselig blevet gammel. Ramt af Parkinson sygdom, ufrivillig vandladning og demens. Han er ved at miste sit tag i virkeligheden. Hvilket Franzen beskriver helt eminent.

Familien Lambert er mere typisk end idyllisk. Alberts tavse tyranni og Enids stikpille-styringsmekanismer har gjort identitet og selvfølelse, og dermed også evnen til at elske, til noget skrøbeligt og famlende for alle tre voksne Lambert-børn.

Den yngste, Chip, er en falleret forfatterspire, der efter en affære med en elev er blevet fyret som underviser. Nu sætter han kursen mod Litauen for at bedrive internetsvindel med sin elskerindes ægtemand.

Søster Denise har vind i sejlene. Hun er modekok med fuld knald på karrieren, men opskriften på kærlighed hitter hun hverken hoved eller hale i.

Den ældste søn Gary er bankmand. Respektabel, men bag facaden depressiv, alkoholiseret og udmanøvreret ude og hjemme. Han har i modsætning til sin far, arbejdsnarkomanen, fra starten ofret en hård karriere til fordel for de bløde værdier som familiefar.

Desværre for ham er hustruen Caroline en skruppelløs strateg i den daglige kamp om at sikre sig støtte fra parrets materielt møgforkælede børn. Og Caroline vil under ingen omstændigheder holde jul hos svigermor i St. Jude.

Hvilket alt sammen godt kunne lyde som en karikatur på en roman om familier. Men det er 'The Corrections' ikke.


Franzen benytter ikke mindst i sin kulturkritik blodig ironi og karikatur, men det er brugt med stilfornemmelse og præcision. 'The Corrections' beskriver et skæringspunkt i amerikansk kulturhistorie.

Både Midtvestens gamle dobbeltmoral og det nye samfunds oppustede netøkonomi, Nintendo-opdragelse og åndløse mall-materialisme bliver spiddet præcist på Franzens pen.

Luften er tung af krisestemning på begge de planer, der i romanen spejler hinanden. Men ikke kun den befriende humor holder håbløsheden stangen.

Titlen 'The Corrections' betyder rettelser, og der er så sandelig behov for at rette til i stort som småt. Men rettelserne skal have substans. Man kan ikke bare som Chip, Denise og Gary leve sit liv som forurettede rettelsesblade til sine forældre.

Skal de slippe af med den mangel på selvfølelse, der kommer til så vidt forskellige udtryk, må de definere sig selv.

Her slipper Franzen håbet ind i sin ellers på mange måder mørke roman. Foretager man de nødvendige korrektioner, kan kriser, i stedet for katastrofale sammentrækninger, lede til en mere sammenhængende identitet.

Jonathan Franzen gennemskuer den amerikanske kultur med et røntgenblik så skarpt som Don DeLillos i dennes definitive 'Underverden'.

'The Corrections' kan på nogle punkter minde om Richard Fords berømmede 'Independence Day', men Franzen er mindre monumental og ikke mindst mere underholdende end både DeLillo og Ford.

Franzen har et talent for at tegne tredimensionale menneskelige portrætter. Mennesker i et drama som er befriende enkelt og medrivende fortalt.

I afgørende kontrast til kompleksiteten i de relationer mellem mennesker, familier og nationer, som romanen med befriende ambition insisterer på at tage alvorligt.

Sorgfuld, satirisk og sjov. Dybt bevægende, men fuldstændig usentimental. Denne store og sprogligt uhyre veloplagte amerikanske samtidsroman har det hele og lidt til.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden