Lyrikeren Kristen Bjørnkjær – ham med bestselleren ’Kærestesorg’ (1976) – skrev i sin avis Information, at fristaden Christiania var lige så lukket over for pressen som Mærsk.

Vips blev han budt ind bag de tonede ruder i ørkenfortet ved Langelinie, og hans artikel om firmaet medførte en ny invitation med tilbud om en rejse på et af rederiets skibe. Frit valg, alt betalt, ingen forpligtelser.

Efter en prøvetur Gdansk-Aarhus var Bjørnkjær hooked, og så gik turen med fly til Singapore og herfra nordpå med containerskibet ’Edith Mærsk’.

Bogen skildrer rejsen ad den gamle handelsrute over Det Kinesiske Hav fra det rene Singapore via luksusåbenbaringen Hongkong og kæmpehavne i Sydkorea og Kina til det rige Shanghai, hvor han afmønstrer og tager flyet tilbaws igen.

Venligt indfølende

Undervejs skitseres mandskabet: kaptajn Jogvan, »et færøsk klippestykke« af ro og autoritet, den danseglade overstyrmand, skibskokken med sit dansk-asiatiske fusionskøkken og samlingen af indisk-filippinsk-kinesiske maskinfolk, stevedorer og lodser, der fremviser deres digitale fotoalbum af familien.

Det er venligt indfølende, men desværre ikke ret perspektivrigt. Det samme gælder indlagte erindringsafsnit fra forfatterens ’analoge’ jyske barndomsmiljøer, soldatertid og rejser. Bedst er glimtene fra 70’ernes ungdomsoprør og Informations redaktion.

Mere interessant er skildringen af selve det megagigantiske skib: 75 m højt i 20 etager og over 400 m langt, så man ifølge vittige hunde bør have madpakke med, hvis man begiver sig fra den ene ende til den anden. Og skildringen af det standardiserede containersystem: 15.000 containere med alle slags varer tætpakket i 23 lastrum som »et legoland i overstørrelse« – og som symbol på globaliseringen.

Mest interessant er skitsen af rederiet med 120.000 ansatte i 130 lande, heraf 30.000 i Danmark. Bjørnkjær ser fordomsfrit om bag medarbejdernes »høfligt-servile overflade« til firmaets virksomhedskultur med høj personale-, sikkerheds- og sågar kulturpolitik. Hans medbragte gymnasiekammerat Ole, nu økonomiprofessor, udlægger rederiets betydning for dansk samfundsøkonomi, og der er muntre anekdoter om den barske, nålestribede overgud: nu afdøde hr. Møller.

Hyggelig og u(selv)højtidelig bog

Vor udsendte ender med at blæse på venstreorienterede venners meninger og erklære sig for markedsøkonomi og stilfærdig materialisme. Han ser – uden malice – basale ligheder mellem den målrettede drift i Mærsk og i det nye, kapitalistiske Kina.

Alt i alt: en hyggelig og u(selv)højtidelig bog, men den stikker unægtelig ikke så dybt som kæmpeskibet. Fremstillingen synes for bundet af de daglige noter på pc’en i agterkahytten, og elskværdighedens bagside er, at for meget fremstår henkastet – med pletvis tomgang, ligegyldige hotelmåltider, irrelevante digressioner og dårlige vitser fra Christiansborg, lovlig meget slapt sprog, upræcise navne- og tidsangivelser.

Oprigtigt talt, hvis jeg må drille Kristen Bjørnkjær lidt: gid han havde sagt tak for sidst også ved at stramme bogen op – ud fra Mærsks kloge motto ’Rettidig omhu’.

---------------------

Rettelse: I en tidligere version blev digtsamlingen 'Kærestesorg' kaldt 'Hjertesorg'.

fortsæt med at læse

Nobelprismodtager fjerner hvide pletter af uvished og tavshed om nazismen