Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Isak Hoffmeyer
Foto: Isak Hoffmeyer

Indlevelse. Det mærkes tydeligt, at Niels Lyngsø selv er til stede i teksten.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Niels Lyngsø lykkes ikke med sit generationsportræt

Niels Lyngsøs roman ’Min ukendte bror’ er mere tilgængelig end hans tidligere værker.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Niels Lyngsø er en forfatter, der altid udvikler sig, og som med hvert værk forsøger noget nyt. I det lys er der intet overraskende i, at han nu udgiver en slags udviklingsroman – hans første roman siden ’Væskers vandring gennem porøse vægge og hinder’ fra 1992.

Og alligevel er det uventet, at netop Lyngsø, der som lyriker har interesseret sig intenst for systemer og strukturer og digtet med en form- og sprogbevidsthed som få andre i hans generation, nu kaster sig over fortællingen om et enkelt menneskeliv sådan næsten i almindelighed og med en ganske høj grad af genkendelighed.

’Min ukendte bror’ handler om Hans-Peter Frederiksens livshistorie, fra han er omtrent 3, og til han bryder psykisk sammen som 40-årig i 2009. Vi møder ham liggende i fosterstilling på Rigshospitalets helikopterlandingsplads, personlighedsforstyrret, rablende på forskellige sprog og med totalt hukommelsestab. Hvad er der sket?

Det spørgsmål optrevler romanen, blandt andet igennem Hans-Peters samtaler med hospitalets psykolog. Vi hører om hans middelklasseopvækst i Skovlunde som begavet enebarn blandt forældre, der ikke står ham nær, om hans tidlige interesser for sprog, astronomi og rumfart, om seksualdriften, som udvikler sig, og som dog forbliver lige så stærk og vedvarende som ensomheden.

Barndomsminderne fra 1970’erne og 80’erne, med Abba, Ole Lund Kirkegaard og bestandig angst for atomkrig, er vi mange, som umiddelbart kan nikke genkendende til, ligesom det nok ikke kun er Hans-Peter, som i ungdommen har haft U2’s rocksalme ’I Still Haven’t Found What I’m Looking For’ som eksistentiel ledetråd.

Et omvandrende encyklopædi

Det lyder lige ud ad landevejen, og ville også være det, hvis ikke det var, fordi Hans-Peters individuelle perspektiv på sit liv hele tiden bliver suppleret med indskudte beretninger om alle de overindividuelle processer, som har indvirket på det.

Med encyklopædisk viden beretter den mystiske jegfortæller, der forbliver ukendt indtil allersidst, om de store samfundsstrukturer, der har været på spil – såsom fingerplanen for Københavns udvikling og etableringen af velfærdsstaten, de biologiske vilkår for Hans-Peters adfærd såvel som de mulige antropologiske og sociobiologiske forklaringer på bestemte situationer i hans liv.

Hans-Peters lille historie kommer på den måde til at hænge sammen med større historier – og ikke kun med den større politiske historie, sådan som den danske tradition for mandlige midtvejskriseromaner foreskriver.

Tilgængelig trods banaliteter

’Min ukendte bror’ ligner ellers på flere måder Hans-Jørgen Nielsens berømte roman ’Fodboldenglen’ fra 1979. Men til forskel fra dennes hovedperson, Frands, tager Hans-Peter ikke del i større sociale eller politiske bevægelser, som kan give hans sammenbrud symbolsk tyngde.

Der er derfor ikke stof i den til en generationsroman. Og jeg kunne ikke undgå at blive skuffet over de lidt for banale omstændigheder, som ligger til grund for hans psykiske kollaps, ligesom den lidt for heldige slutning efter helbredelsen byder mig imod.

NIELS LYNGSØ-ESSAY

Men det meste af vejen var jeg egentlig grebet af beretningen om den nørdede Hans-Peter og ikke mindst af hans livshistories skrøbelighed. I de store strukturers spil fremstår hovedpersonen som udsat, og afstanden imellem at være inden for normalitetens fællesskab og udenfor forekommer tankevækkende kort.

Mere tilgængelig end Niels Lyngsøs tidligere værker er ’Min ukendte bror’, men der er ingen tvivl om, at han har sig selv med.

Hør Politikens bedste kritikere og journalister vende tidens vigtige bøger, debatter og tendenser i vores nye ugentlige litteraturpodcast med Jes Stein Pedersen. Bogfolk kan høres som podcast i bl.a. iTunes, på politiken.dk/podcastog i Politikens nye app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden