Rasmus Halling Nielsens ’Skarpt sværd’ er nærmest ét langt voldsorgie. Det er hårdt, og det er godt.

»Han slog hende ihjel med knytnæver«: Der er vold, blod, ødelæggelse og død på alle sider i rædselskabinet af en bog

Rasmus Halling Nielsen lægger ikke fingre imellem i sin seneste digtsamling, 'Skarpt sværd'. Her udgør hadet og vredet digtenes fremadskridende modus. Foto: Lars Gundersen
Rasmus Halling Nielsen lægger ikke fingre imellem i sin seneste digtsamling, 'Skarpt sværd'. Her udgør hadet og vredet digtenes fremadskridende modus. Foto: Lars Gundersen
Lyt til artiklen

Den er skrevet fra et meget mørkt sted, Rasmus Halling Nielsens nye digtsamling. Det er jo ikke altid sådan, at bøger, der er skrevet om mørke steder, også er skrevet fra et mørkt sted, men det virker ’Skarpt sværd’ – sådan lyder titlen – til at være.

Når man tænker på, hvor mange værker, forfatteren har skrevet siden sine privattryksdebuter (det synes mere rammende at bruge flertals- end entalsform) for snart 20 år siden, hvordan han som en anden maskine nærmest har spyttet bøger ud i tide og utide, er der faktisk gået en hel del tid siden hans seneste bog.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her