0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I nobelpristagerens nye roman undervises alle børn hjemme, helt frem til den dag de er gamle nok til at rejse på college

Nobelprismodtageren Kazuo Ishiguro vover sig ind i robottens hjerte. Om ’Klara og solen’ er en fortælling om betingelsesløs kærlighed eller om blind tjenstvillighed, må læseren afgøre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mike Segar/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix

’Klara og solen’ er Ishiguros første roman, siden han i 2017 modtog Nobelprisen i Litteratur.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når man lever det snævre, tilbagetrukne liv, som covid-19 kræver af os, er det faktisk ganske let at leve sig ind i Kazuo Ishiguros nye roman, ’Klara og solen’.

Vi befinder os i en ikke så fjern fremtid, hvor alle børn undervises derhjemme via skærme, helt frem til den dag de er gamle nok til at rejse af sted på college. Visse foranstaltninger iværksættes dog for at sikre børnene mod enspændersyndrom og altfortærende ensomhed, for på skift er børnene værter for såkaldte interaktionsmøder, nervepirrende selskaber med chokoladekonfekt og konversation, der lærer dem den korrekte omgang med deres egen slags. »De børn, der ikke klarer sig godt på college, er altid dem, der ikke gik med til nok møder«, formanes den 14-årige Josie af sin mor.

Som værn mod ensomheden foræres børnene desuden højt avancerede Kunstige Venner, kaldet KV’er. Josies KV hedder Klara, og det er Klara, som er romanens på én gang begavede og indskrænkede jegfortæller. Når det kommer til stykket, er Klara og Josie ikke så forskellige. Ligesom Josie opbygger Klara både kundskaber og personlighed gennem udveksling og samvær, og ligesom Josie er hun dybt optaget af hele den verden, der omgiver hende.

Trods lighederne er Klara skabt for Josies skyld, og da det viser sig, at Josie er syg, griber Klara enhver chance for at komme hende til undsætning – hvad enten det drejer sig om at udrede trådene mellem Josie og hendes hjerteven, nabodrengen Rick, eller om at drage på farefulde ekspeditioner efter en kur mod Josies lidelse.

Trods tjenstvilligheden føler omverdenen alt fra frygt, mistillid og akavethed i mødet med KV’er som Klara. Det stående spørgsmål er naturligvis, om KV’er en skønne dag vil overtage alle jobs, eller om de blot er harmløse hjælpemidler på linje med køkkenmaskiner og støvsugere? Måske er de ligefrem nogen, man kan elske? Og i givet fald er det måske det allermest skræmmende.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce