Nobelprismodtageren Kazuo Ishiguro vover sig ind i robottens hjerte. Om ’Klara og solen’ er en fortælling om betingelsesløs kærlighed eller om blind tjenstvillighed, må læseren afgøre.

I nobelpristagerens nye roman undervises alle børn hjemme, helt frem til den dag de er gamle nok til at rejse på college

’Klara og solen’ er Ishiguros første roman, siden han i 2017 modtog Nobelprisen i Litteratur.   Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix
’Klara og solen’ er Ishiguros første roman, siden han i 2017 modtog Nobelprisen i Litteratur. Foto: Mike Segar/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Når man lever det snævre, tilbagetrukne liv, som covid-19 kræver af os, er det faktisk ganske let at leve sig ind i Kazuo Ishiguros nye roman, ’Klara og solen’.

Vi befinder os i en ikke så fjern fremtid, hvor alle børn undervises derhjemme via skærme, helt frem til den dag de er gamle nok til at rejse af sted på college. Visse foranstaltninger iværksættes dog for at sikre børnene mod enspændersyndrom og altfortærende ensomhed, for på skift er børnene værter for såkaldte interaktionsmøder, nervepirrende selskaber med chokoladekonfekt og konversation, der lærer dem den korrekte omgang med deres egen slags. »De børn, der ikke klarer sig godt på college, er altid dem, der ikke gik med til nok møder«, formanes den 14-årige Josie af sin mor.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her