Salig være den, der kan undgå et se Kristian Jensen bag rattet i exit fra Hotel Kellers Park med Volbeat på maks. lydstyrke, når de læser titlen på Kristina Stoltz’ nye kollektivroman, ’For evigt’. Men det er så lykkeligvis også det eneste enerverende brølerockede ved den bog. Den er ømt humanistisk i sin grundtone, nærmest psykoterapeutisk i sit karakterarbejde på tværs af tre generationer og så desværre lidt rigeligt konstrueret i sine monologer om Extinction Rebellion og vaccineskepsis.
I nutiden bor den unge antropologistuderende og klimaaktivist Cajsa i et stort kollektiv i Frederiksgade med udsigt til Marmorkirken. Hendes mor, Anna, er sosu-hjælper, arbejder primært om natten og er for nylig flyttet ind i et utæt kolonihavehus på Nokken hos Theis, som er en lidt skidt fyr.
