Duncan Wieses anden bog, digtsamlingen ’Kirsebærplukkerne’, er en af den slags bøger, der vinder ved nærmere bekendtskab.

Come on, endnu en bog om at blive far, flytte fra København til provinsen, skrive digte?

 Duncan Wiese fortæller i sin nye digtsamling, ’Kirsebærplukkerne’, om genkendelige hverdagssituationer - så som at være på barsel, flytte i hus og få kat og robotstøvsuger. Foto: Asbjørn Sand/Asbj¿rn Sand
Duncan Wiese fortæller i sin nye digtsamling, ’Kirsebærplukkerne’, om genkendelige hverdagssituationer - så som at være på barsel, flytte i hus og få kat og robotstøvsuger. Foto: Asbjørn Sand/Asbj¿rn Sand
Lyt til artiklen

Den vinder ind på én, Duncan Wieses nye digtsamling, ’Kirsebærplukkerne’, hans første bog siden debuten ’Tityrus’ fra 2019.

Til at begynde med tænkte jeg: Denne bog gør ikke meget væsen af sig. Jeg tænkte også: Endnu en bog om at blive far, gå rundt med barn i barnevogn, udvide rollen som mand, flytte fra København til provinsen, skrive digte, come on. Men så, ved første genlæsning, gik det op for mig, at selv om der var og er noget upåfaldende over digtene, havde de alligevel fæstnet sig. Jeg kunne således tydeligt huske stort set dem alle sammen, og det kan jeg ellers aldrig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her