Tolstojs sidste store roman viser både hans sublime talent som fortæller og hans hang til at prædike. Nu udgives den i en fin nyoversættelse og med et suverænt efterord.

Hans bog rummer en heftig kritik af et autoritært Rusland

Tolstojs ’Opstandelse’ blev faktisk bragt som føljeton i Politiken i 1899, mens han skrev den. Over syv hundrede sider, i et dagblad!  Foto:  Portræt af Leo Tolstoj, 1909 af I. E. Repin/Ritzau Scanpix
Tolstojs ’Opstandelse’ blev faktisk bragt som føljeton i Politiken i 1899, mens han skrev den. Over syv hundrede sider, i et dagblad! Foto: Portræt af Leo Tolstoj, 1909 af I. E. Repin/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den russiske forfatter Tolstoj sad inde med to store talenter. Han kunne fortælle. Og han kunne tro.

I romanen om ’Anna Karenina’ holdt han sig helt til fortællekunsten, i ’Krig og fred’ nogenlunde. I den sidste af sine tre store romaner, ’Opstandelse’, som nu er nyoversat til dansk, kan han ikke nå til vejs ende uden at lægge fortællingen til side og træde op på en prædikestol.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her