Lasse Ellegaard, Informations Mellemøstreporter, har den for journalister fortræffelige egenskab, at han, for at anvende hans eget udtryk, kan »slå ørerne ud«. Det har han flittigt gjort brug af i de 35 år, han har dækket Mellemøsten, de sidste 15 år som bosat i nogle af regionens brændpunkter, senest i Beirut. ’Det forrykte forår’ er på samme gang reportage og historisk beretning om baggrunden for de revolter, der i de sidste par år har rystet både den arabiske verden og Vesten. Tilsammen giver de ikke blot et aktuelt billede af situationen i dag, men også en del af forklaringen på karakteren af de kræfter, der blev udløst af den tunesiske gadehandlers selvmord for lidt over to år siden, og som indtil videre har væltet tre arabiske diktatorer. Andre står for tur. Den proces, der er i gang, vil tvinge Vesten til at definere et helt nyt forhold til de arabiske befolkninger.
Befolkning fået mæle
Sandt nok ophørte kolonitiden med opløsningen af de franske og britiske imperier efter Anden Verdenskrig, men USA’s og Europas holdning i efterkrigsperioden indtil for et par år siden var præget af postkolonialisme, bygget på en alliance mellem USA og en række arabiske diktatorer.
Først nu har de arabiske befolkninger fået mæle. De har, som Ellegaard skriver, fået et offentligt rum for åben debat.
Først nu er der chance for, at de arabere, der med stemmesedlen har fået mulighed for at præge deres liv og samfund, vil blive frie. Om det vil ske, afhænger for første gang i arabisk historie af dem selv. Forfatteren deler heldigvis ikke de romantiske forestillinger, der har præget mange vestlige kommentatorer, om, at de arabiske revolter var affødt af dyb længsel efter demokratiske samfund.
