Bogen er en gengivelse af hovedindholdet af to samtaler ført gennem to nætter mellem astrofysiker Anja Cetti Andersen fra Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Institutet i København og sogne- og orlogspræst ved Holmens Kirke på en ø i de københavnske kanaler Anna Mejlhede.
Samtalerne foregår på skift i Københavns Observatorium på Østervold og i Holmens Kirke.
De handler om forholdet mellem videnskab og tro, men mest af alt om livets mening, altså om den personlige skæbne, om døden, og om et liv bagefter. Gammel diskussion
Diskussionen om troen versus videnskaben har været levende siden middelalderen. I dag, hvor så mange danskere ikke længere er konfessionelle kristne, handler det mere om livsmening og håb. Bortset fra i USA og Mellemøsten betyder konfrontationen mellem religion og videnskab vel næppe ret meget mere. Hver passer sit.
Lad det være sagt med det samme; det er en dejlig bog.
LÆS OGSÅDansk rigmand lancerer projekt om ingenting
Anja Andersens åbenhed over for videnskabens usikkerhed omkring de væsentlige spørgsmål, som dens egen accelererende udvikling gør mulige er befriende: Hvorfor udvider universet sig med stigende hast? Er nye begreber som 'mørk energi' og 'mørkt stof' andet end ord for kræfter og fænomener, som vi ikke ved ret meget om.
Hvad vil der ske, når og hvis universets hastighed overstiger lysets, som Einstein bestemte som universets konstans? Hvad var der før The Big Bang? Hvad vil der komme efter? Er der flere universer uden for vores? Kætteren
I 1695 afsluttede den hollandske astronom og matematiker, opfinderen af penduluret og delvis teleskopet og ophavsmand til teorien om lysets bølgeform, Christiaan Huygens, en bog med titlen 'Kosmotheoros', der handlede om muligheden for liv uden for Jorden. Huygens havde studeret Saturns ringe og opdaget dens måne, Titan.
95 år før var Giordano Bruno blevet brændt på Vatikanets bål for at hævde, at universet består af en uendelighed af universer. Godt, at inkvisitionen ikke længere er praksis, nu da alle taler om fundet af 'Guds partikel', Higgs boson.
Er Gud da kommet nærmere til os nu, da den partikel, der får de 24 andre, viltre partikler til at falde fredeligt til patten som materie, inden for nanosekundet af universets skabelse, måske er blevet fundet? Multiverser, parallelle universer, de er blevet mere realistiske, men er Gud blevet mere reel? »Jøder kræver tegn, grækere søger visdom, men vi prædiker Jesus Kristus som korsfæstet ...«, skriver Paulus, og hvad er Higgspartiklen andet end endnu et tegn? Men for den, der tror, er behovet for tegn ikke kun svaghed, siger Anna Mejlhede, der selv tror på engle. Hun understreger mod bogens slutning, at det er forkert at påstå, at troen ikke også, ligesom videnskaben, holder døre åbne. Det er ikke en afgørende forskel på filosofi og religion, at den første stiller spørgsmål og den sidste kommer med svar. »Religionen stiller også mange spørgsmål. For det er jo langtfra alt, vi får svar på i religionen«. Beroligende tanke Samtalerne udtrykker, at videnskaben kan styrke menneskets håb om ikke kun en personlig Gud, men også om riger af mening hinsides vores opfattelsesevne, også selv om vi ikke rigtig kan forestille os Paradis. Det er egentlig en beroligende tanke, at kosmos er Guds eksperiment, og at vi kan få en chance til, her eller et andet sted, som allerede kirkefaderen Origenes tænkte. LÆS OGSÅSig mig lige - Anna Mejlhede Men hverken præsten eller fysikeren mangler følelsen for menneskets lod og forståelsen for, hvor svært det er at håndtere livet, dets muligheder og dets begrænsninger, den store glæde og den store sorg. Vi fornemmer i denne bog, at kun få i videnskaben kan frigøre sig for de eksistentielle pres, som alle er underlagt, og at den, der har troens gave, ikke behøver at betale for den med dogmatikkens pris. På en fin og letfattelig måde forenes tro og videnskab her om en fælles undren og afmagt over for livets store spørgsmål.
