Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Starten: Bogens første sætning:  »Vi suser ned mellem mørke klippesider, gennem hårnålesving,  nedad og rundt, forbi tørre krat, sølvblege træer og op igen, over en højderyg så bilen næsten letter, og Niklas og jeg hujer mens vi mærker vores indvolde blive vægtløse«.
Foto: Per Folkver(Arkiv)

Starten: Bogens første sætning: »Vi suser ned mellem mørke klippesider, gennem hårnålesving, nedad og rundt, forbi tørre krat, sølvblege træer og op igen, over en højderyg så bilen næsten letter, og Niklas og jeg hujer mens vi mærker vores indvolde blive vægtløse«.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kamæleonen Jungersen drømmer sine hovedpersoners drømme

Christian Jungersen arbejder som en method actor, der 'bliver' sine roller.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Christian Jungersen er glad for den første sætning i sin roman 'Du forsvinder', som er indstillet til Politikens Litteraturpris:

»Vi suser ned mellem mørke klippesider, gennem hårnålesving, nedad og rundt, forbi tørre krat, sølvblege træer og op igen, over en højderyg så bilen næsten letter, og Niklas og jeg hujer mens vi mærker vores indvolde blive vægtløse«.

LÆS ANMELDELSE

»Jeg synes ikke, at der er noget, der hedder 'godt sprog' til alting. Der er godt sprog til en bestemt bog eller et bestemt projekt. Og jeg har - synes jeg selv - ret forskelligt sprog i mine tre bøger. Sproget er redskabet for det, jeg vil fortælle; det er ikke den anden vej rundt«.
Det skrevne ords frihed

Er du sprogligt lidt en kamæleon eller papegøje?

»Jeg foretrækker kamæleon!«, griner Jungersen over frokostplatten på toppen af posthuset i Købmagergade med udsigt over byens tårne.

Hvordan er forholdet mellem sproget i dine bøger og dit eget sprog som Christian?

Det spørgsmål har Christian Jungersen aldrig fået før.

Det er ikke udelukkende et portræt af nogle mennesker; det er også et portræt af nogle måder at se mennesker på



»Øhm - jeg føler mig meget friere, når jeg skriver. Jeg føler, at jeg i en roman kan udtrykke mig meget mere bredspektret - det er som forholdet mellem en cinemascope-film og en lille gammeldags tv-skærm. Jeg føler, jeg næsten selv bliver et større menneske, mens jeg skriver. Og det er en del af beruselsen i det. Og ja, jeg prøver at være en kamæleon, når jeg skriver«.

»Det mest svære og krævende for mig er ikke den research, som alle taler om. Det er at komme ind i mine personer. Og jeg prøver på at skrive en roman med noget dramatisk tjuhej, som samtidig virker selvoplevet og dybtfølt, fordi jeg simpelthen prøver at forandre min egen psyke, så den passer til det, jeg skriver, og til mine personer«.
Kunsten at blive en karakter

Christian Jungersen sammenligner sin arbejdsmetode med 'method acting', hvor skuespilleren forsøger at blive rollen.

»Mit ideal er, at jeg vil kunne drømme deres drømme om natten. For jeg skal kunne skrive på mit ubevidste, på mit følelsesliv, samtidig med at det jo ikke er min historie«.

Er det så en større udfordring at 'blive' en kvinde?

»Ja, det var det i nogle år. Men nu kan jeg gøre, som jeg vil. Nu har jeg dem i mit repertoire«.

LÆS OGSÅ

Når Christian Jungersen skriver om en kvinde, er hans mål ikke bare at overkomme den forhindring, kønnet er, men at skrive en kvindes historie bedre, end hun selv kunne have gjort.

»Jeg har som mand en frihed til at skrive nogle ting, som en kvinde ville have holdt tilbage. Jeg har forgæves ledt litteraturen igennem for at finde en kvinde, der skriver sammensat, komplekst og hudløst om forholdet til sin teenagedreng. De udleverer deres forældre, de udleverer deres kærester, men de udleverer ikke deres teenagedrenge, det gør de altså ikke!«.
Ledte efter vinklen

De første år af 'Du forsvinder' gik det galt for Jungersen mange gange.

»Jeg har ikke på noget tidspunkt haft skriveblokering, men efter at have rejst rundt i verden i to år og promoveret 'Undtagelsen' og i den forbindelse talt med nogle af verdens bedste redaktører, tænkte jeg, at det skulle jeg bruge til noget konstruktivt. Og jeg lyttede nok for meget til det, den amerikanske forlagsbranche ønsker af en forfatter«.

»Jeg prøvede på at blive mere Hemingway-agtig og forandre mig selv som forfatter, også for at udfordre mig selv. Men det fungerede ikke, og den første sætning i 'Du forsvinder' er et brud med det og en manifestation: Hey! Sådan vil jeg ikke være. Det vil jeg ikke skrive; her skal være lidt mere... ja, noget andet: tørre krat, sølvblege træer...«.

LÆS OGSÅ

Historien i 'Du forsvinder' har hele tiden og gennem de utallige omskrivninger handlet om en kvinde, hvis mand blev hjerneskadet.

»Mit primære anliggende er at udforske et menneskebillede, det neurologiske menneskebillede med både dets positive og negative sider. Det er ikke udelukkende et portræt af nogle mennesker; det er også et portræt af nogle måder at se mennesker på«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden