Ellen Wulff, der om en måned skal aflevere sin nye danske oversættelse af Koranen til konsulenterne, hæger om sit privatliv. Men det er ikke, fordi hun er bange for at blive forfulgt af rasende muslimer. »Slet ikke! Jeg tror, det er i alles interesse, at Koranen bliver oversat. Og det er i den grad på tide, at det sker ... Det er faktisk også for sent - jeg burde have gjort det noget før«, siger hun med den intellektuelles sædvanlige samvittighedsnag over ikke at have sørget godt nok for sine medborgeres vidensniveau. Nedlagde stillingen som adjunkt Ellen Wulff, 56 år, er magister i semitisk filologi med arabisk som hovedfag. Hun har desuden undervist i hebraisk på teologistudiet siden 1981. Fordi hun - trods en ph.d. i moderne arabisk litteratur - har specialiseret sig i klassisk arabisk, er hun en af meget få danskere, der kan oversætte Koranen. Ellen Wulff gik i gang med oversættelsen for egen regning og risiko for tre år siden. Paradoksalt nok kunne hun først få tid til det store og anstrengende arbejde med de 500 kompakte sider, som Koranen kommer til at fylde på dansk, da hun måtte forlade sin arbejdsplads, Carsten Niebuhr Instituttet. Hverken klassisk arabisk eller arabisk litteratur er på mode i det danske videnssamfund, og Ellen Wulffs stilling som adjunkt blev nedlagt. Samtidig blev en planlagt kommenteret koranoversættelse i et samarbejde mellem Carsten Niebuhr Instituttets forskere skrottet, fordi der (så sent som for tre år siden) ikke var statslig interesse for at støtte den. Litterær oversættelse Ellen Wulff, der i perioder har arbejdet som kørelærer og også er uddannet folkeskolelærer (»for ikke at få studiegæld«), tacklede sin arbejdsløshed på den måde, at hun uddannede sig til kordegn om dagen og oversatte Koranen om aftenen. Hun gik i gang for sin egen skyld: »I 25 år havde jeg tænkt: »Hvor er det en skam, at vi ikke har en dansk Koran!««, og ville ikke kontakte noget forlag, før hun var færdig. Da hun sidste forår var knap halvvejs gennem arbejdet, læste hun, at billedhuggeren og teologen Hein Heinsen ville give 100.000 kroner til en koranoversættelse. Hein Heinsens motiv for at støtte en oversættelse er vigtigheden af en dialog - teologisk og kulturel - mellem kristne og muslimer, indfødte og indvandrere. Den dialog kan ifølge Heinsen ikke opstå, så længe der ikke findes en anerkendt oversættelse af Koranen på et sprog, vi har fælles. Interesse og støtte »Jeg skrev til ham, at det var forfærdelig pænt af ham, men det skulle han ikke tænke på, for arbejdet var allerede i gang«. Hein Heinsen sendte straks pengene til hendes kontonummer. »Det var selvfølgelig fuldstændig forrygende og skønt at få den arbejdsløn, men det var lige så dejligt at mærke interessen og støtten«, siger Ellen Wulff nu, mens hun sidder og kæderyger i en smuk sognegårdsvestibule et sted i Nordsjælland. (Der er ingen grund til at blande folkekirken ind i det her, er vi enige om). Som tekstdyrker (det er, hvad ordet 'filolog' betyder) finder Ellen Wulff Koranen interessant, fordi det er den første tekst, der findes på arabisk. Hendes oversættelse skal være litterær og uden noter, men med et emneregister, så man kan slå efter, når påstandene fra politikere og muslimer flyver gennem luften, som hun siger. ÅbenbaringHvordan har man det som filolog med, at en tekst er blevet åbenbaret, som Koranen er ifølge dogmet? Det er jo ikke særlig filologisk.

»Nej, men det tager man med et gran salt. Trods alt er det ord, der står på papir. Og ord kan læses. Og når ord kan sættes sammen til en tekst, så har vi pludselig et stykke litteratur. Sådan er det. Jeg er filolog, og jeg har en tekst, og den arbejder jeg med«. Så det kunne i princippet lige så godt være en oversættelse af for eksempel Proust?

»Ja«. Moderne arabisk Ellen Wulff har oversat fra den mest udbredte arabiske Koran, den såkaldte Kairo-udgave fra 1924, som stadig genoptrykkes. Hun har ikke behøvet være bange for konkurrence undervejs, for hun betegner sig selv som »den sidste dinosaur«. Der er simpelt så godt som ingen tilbage, der kan klassisk arabisk i Danmark, som ellers har en meget fin klassisk tradition. »Den eksisterer ikke mere ...«. Kan man overhovedet studere moderne arabisk uden at have det klassiske?

»Det gør man«, siger Ellen Wulff og vil i øvrigt helst ikke uddybe det filologisk forsvarlige i dét projekt. Det har ikke gavnet filologien, at arabisk har været så meget i vælten de senere år. Tværtimod. For bevillingerne og ressourcerne går til erhvervsrettede arabiskstudier, kombineret med f.eks. økonomi og politologi. Oversættelsen vil komme alle parter til gavn Det er Ellen Wulff magtpåliggende at være neutral i sin oversættelse, men hun har været nødt til at bruge de samme ord, som vi kender fra den kristne tradition. »Det er ord som synd og anger - dem kommer vi ikke uden om. Og på de punkter er islam ikke anderledes«. Vil danske muslimer ikke være mistænksomme over for en dansk udgave og forvente, at den er kættersk?

»Det vil kun være de allermest ekstreme«. Ellen Wulff er ikke spor bange for reaktionerne på sit arbejde, for hun er overbevist om, at hendes nye oversættelse vil komme alle parter til gavn. Både de indfødte danskere, der gerne vil vide mere, og de mange muslimske indvandrere, der ikke kan arabisk. Specielt anden og tredje generation, som måske heller ikke læser deres forældres modersmål så godt som dansk.