Lajla Rolstad er endnu en norsk forfatter, der skriver med sit eget navn i hovedrollen. Den Lajla Rolstad som i romanen ’Ulveøen’ slår sig ned i Canadas dybe skove i nærheden af Vancouver på stillehavskysten for at blive ’housesitter’ og finde sig selv, er tilsyneladende identisk med forfatteren Lajla Rolstad. I hvert fald har de begge skrevet en roman med titlen ’Nekronauten’.
’Ulveøen’ er den 38-årige Rolstads anden roman. I modsætning til de norske kolleger Tomas Espedal og Karl Ove Knausgaard lægger Rolstads brug af eget navn og historik ikke op til dybsindige overvejelser om forholdet mellem biografi og fiktion. Der er ikke noget på spil i gråzonerne og ingen foruroligende ligninger mellem liv og kunst, der ikke så ligetil går op. Gråzonerne ligger andre steder.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.



























