Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Mads Nissen
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Designelever: Seniormøbler skal ikke længere ligne hjælpemidler

En gruppe studerende har designet 12 seniorstole, der ikke ligner hospitalsmøbler.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg skal ofte bruge mange puder i ryggen for at sidde ordentligt i dag. Det behøver jeg heldigvis ikke i den stol, som Signe har lavet til mig«.

Keramikeren Ursula Munch-Petersen har sat sig godt til rette i den lyse træstol med det gule betræk. Stolen er målrettet til en ældre person og designet af Signe Haupt, som er studerende på Kunstakademiets Designskole. Sammen med 11 andre studerende blev hun for nylig stillet en ret enkel opgave: Lav en stol til en person, der er oppe i årene.

De studerende måbede. Seniormøbler var ikke deres drømmeopgave. Og de måbede endnu mere, da de hver fik udleveret navnet på en kendt, som de skulle designe deres stol til. En fik filminstruktøren Jørgen Leth. En anden fik forfatteren Dorrit Willumsen, og en tredje fik juristen Preben Wilhjelm. I alt 12 personer skulle de unge designere formgive en stol til under en fælles overskrift 75+, fordi alle personerne er omkring 75 år.

»Møbelbranchen har meget lidt fokus på ældre brugere«, siger designer og lektor Thomas E. Alken fra Møbellinjen på Kunstakademiets Designskole, som har ført de studerende gennem projektet.

»Mange af de møbler, der bliver produceret til ældre, er virkelig ikke interessante. Man tager kun hensyn til ergonomien, men glemmer, at ældre også vil have pæne møbler, som underbygger, hvem de er, og hvad de står for«.

Både Ældre Sagen og ergoterapeuter har været involveret i projektet, men først og fremmest har det handlet om at få de unge møbeldesignere til at forstå, at de ikke behøver tage udgangspunkt i sig selv og deres egen generation, hver gang de designer et møbel. Og at det at blive ældre ikke er ensbetydende med, at ens møbler skal miste glansen – der skal stadig godt design til.

»Det er i virkeligheden kun få ting, der skal justeres, hvis man skal lave godt design til ældre. Det handler om sædehøjde og en form for polstring. Det burde ikke være så svært«, siger Thomas E. Alken.

»Først tænkte vi, at det skulle være handikapmøbler, vi skulle fremstille«, fortæller den designstuderende Signe Haupt.

»Men da vi så kom ud og interviewede de personer, vi skulle designe til, opdagede vi, at sådan skulle vi slet ikke tænke. De kan alt. De skal bare have lidt mere støtte«, siger hun og tilføjer:

»Møbler til ældre er det nye, tror jeg. Grå er blevet det nye sort«.

Danish Modern er for lav

På Arkitektskolen i Aarhus forsker Birgitte Geert Jensen i design til seniorer, og i forbindelse med sin forskning har hun besøgt mange ældre for at se, hvordan de bor. Mange af dem lever med klassiske designermøbler, som med tiden er blevet for lave.

»Jeg har set ældre, der lægger mange puder i deres Wegner- og Børge Mogensen-stole, så de kan sidde i dem. Der er meget prestige forbundet med de møbler, så dem vil de ikke skifte ud. Det er også svært at finde pæne alternativer«.

I følge Thomas E. Alken fra Kunstakademiets Designskole er nogle af de klassiske designermøbler slet ikke egnet til en stor del af befolkningen, når de kommer op i årene.

»Tænk bare på Poul Kjærholms lænestol PK22. Den havde man i mange år stående i Københavns Lufthavn som et ventemøbel. Mange ældre kan ikke bruge den stol – den er for lav og har ikke noget armlæn«, siger Thomas E. Alken.

Birgitte Geert Jensen spurgte for nylig sin mor, der selv er pensionist, hvad der skulle kendetegne en god stol til ældres behov.

»Den skulle først og fremmest have et godt armlæn, så man let kan komme op fra stolen. Og det måtte gerne være dækket af noget slidstærkt stof, som samtidig er rart at røre ved«, fortæller Birgitte Geert Jensen.

»Et materiale som stål skal man helst undgå på armlænene, for med alderen bliver ens hud mere følsom på hænderne og underarmen, og nogle udvikler gigt, og så er koldt stål decideret ubehageligt at røre ved«.

Ud over et armlæn er det også vigtigt, at sædet på stolen har en vis højde, og at det er polstret – eventuelt med stof.

»Det er også godt, hvis sædet kan vippe lidt, så man kan komme ud af stolen. Eller hvis det kan give lidt massage. Men hun kunne også godt tænke sig en stol, hvor der måske var et lille bord, man kunne slå ud, og måske også en lampe, så man fik ordentligt læselys«.

En grå tsunami

Birgitte Geert Jensen er ikke i tvivl om, at markedet for design til ældre vil vokse meget i de kommende år, hvor sparsommelige generationer afløses af en krævende generation.

»Om ganske kort tid kommer der en kæmpe grå tsunami rullende«, siger hun.

Inden for samfundsforskningen opererer man med en generation, man kalder Jones, som tæller folk, der er født mellem 1955 og 1965, og når de går på pension, vil de stille store krav.

»Det er en generation, som er karakteriseret ved, at de er kyniske og bevidste forbrugere. De er vant til at få det bedste. Altid. Og de er opflasket med design og æstetik«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Modsat generationen før – altså dem, der er født i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig – er Jones-generationen ikke nøjsom. De har gode pensioner. De skifter læge, hvis de er utilfredse med den gamle, og de er ikke loyale over for den lokale købmand. De gider ikke gå på kompromis.

»Nu er det primært dem omkring storbyerne, man betegner på denne måde, men det er en gruppe, som ikke ser på seniorlivet som en periode, hvor de skal gå i dvale. Tværtimod«.

Vores levestandard stiger hele tiden, og i følge Birgitte Geert Jensen vil vores levestandard i 2029 være steget en fjerdedel i forhold til nu.

»Det betyder, at de kommende seniorer også vil være rigere. Vi bliver konstant tudet ørerne fulde med, at vi bør spare op til vores pension, så det betyder, at når vi bliver ældre, har vi faktisk mange penge at leve for«.

Møbelbranchen sover

Generation Jones vil have komfortable møbler som dem, Birgitte Geert Jensens mor efterlyser. Men generationen forlanger også, at møblerne er mindst lige så lækre som dem, de har i forvejen. Og her kan de blive udfordret, for de møbler, der produceres til ældre i dag, er ikke særlig sexede, siger hun.

»Der sker jo meget inden for danske møbler i disse år, og firmaer som Muuto og Hay gør det rigtig godt. Men de ville gøre det ekstra godt, hvis de også tænkte på de lidt ældre kundegrupper og især på funktion«.

Men var brugerne i centrum, da Wegner og Mogensen designede deres sofaer? Har deres møbler ikke altid været for lave?

»Brugerne var bestemt i centrum, men vores kultur har ændret sig. Før i tiden sad man ikke i en sofa en hel aften eller i lænestol. Man sad slet ikke så meget, og hvis man gjorde, var det på en almindelig træstol«.

Thomas E. Alken fra Kunstakademiets Designskole synes, der mangler mod i den etablerede møbelverden. Mod til at se på ældre som potentielle købere med relevante ønsker og behov.

»Hvorfor er der ingen, der laver møbler, der ikke virker gammeldags?«, spørger han og fortæller, at da hans egne forældre, som er i 70’erne, skulle have nye lænestole, faldt valget til sidst på brugte slædestole af Børge Mogensen.

»Vi kunne ikke finde noget, der var så pænt, at det passede ind i deres hjem. Slædestolene fik vi justeret, så de passer bedre i højden, og fordi de både har armlæn og er polstrede, er de helt fine. Men de er jo designet for mere end 50 år siden«.

Det kunne være godt, hvis den danske møbelbranche fik den samme indsigt, som de unge designstuderende fra Designskolen har fået i løbet af de seneste måneder, mener Thomas E. Alken.

»De unge har indset, at det er den samme krop, vi skal leve med hele livet, og at dens behov og formåen ændrer sig med tiden. Man skal hele tiden justere på de ting, man bruger, i forhold til sin krop, men det behøver jo ikke betyde, at de ikke kan være mindst lige så fede og visuelt stærke som før«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der går dog desværre nok noget tid, før der sker nyt på den front, mener Birgitte Geert Jensen. Hun har for nylig været med til at arrangere et seminar om seniorers behov for den danske møbelbranche, hvor en række unge designstuderende skulle byde ind med ideer og arbejdskraft. Seminaret blev aldrig til noget.

»Ingen meldte sig til. Ikke en eneste dansk møbelfabrikant syntes tilsyneladende, det var interessant at høre om de kommende generationer af ældre, som endog har masser af penge«, fortæller Birgitte Geert Jensen.

»Det synes jeg er mærkeligt. Nu laver vi seminaret i Sverige, og der har vi allerede fået flere tilmeldinger«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden