Min ting er et gammelt indisk brudeskab, som en familie gav deres datter, da hun skulle giftes væk, så hun havde et sted til linned, sarier, og hvad hun ellers havde af personlige ejendele. Jeg fik det af min mand i 40-års fødselsdagsgave for snart 7 år siden. Han faldt tilfældigt over det hos en antikvitetshandler.
Det er stort og lavet af noget uvirkelig tungt træ. Gad vide, hvad Arbejdstilsynet havde sagt, hvis de havde set flyttemændene bakse det op på 4. sal i den lejlighed, vi lige er flyttet ind i. Men trods størrelsen virker det ikke tungt, som mange store møbler gør. Det er levende, vidunderlig smukt og har bibragt vores hjem og liv meget historie. Det er ikke en traditionel designting, men jeg er mere optaget af, om en ting gør mig glad.
