Kvalitet. Rasmus Nordqvist prioriterer kvalitet højt i sin hverdag.
Foto: Peter Hpve Olesen

Kvalitet. Rasmus Nordqvist prioriterer kvalitet højt i sin hverdag.

Design

Rasmus Nordqvist: »Jeg er vild med, at materialerne er i højsædet«

Rasmus Nordqvist fra Alternativet sætter pris på Aalto-spisebordet i sommerhuset. Det er smukt og holdbart og har en historie.

Design

Det er Alvar Aalto, der har designet spisebordet og stolene. Han skabte sættet helt tilbage i 1935, men når man ser på det, ville man tro, at det var fra en anden tid. Det her signalerer både noget tradition, men det er også meget moderne. Det kan jeg godt lide. Og så er jeg vild med, at materialerne er i højsædet. Sådan var det dengang.

Jeg synes, spisebordets linoleumsoverflade er fantastisk at røre ved. Det er holdbart, men samtidig blødt. Det er smukt, for selv om det er sort, giver det et mat varmt genskær.

Derudover holder jeg meget af bordet, fordi det passer godt til stilen i mit sommerhus, hvor det står. Jeg faldt for sommerhuset, fordi det har den tid, det har. Det er fra starten af 1960’erne. Jeg forsøger at køre husets tidsånd videre i indretningen. Det er en proces at finde de rigtige ting, og derfor er huset meget tomt endnu.

Bordet er et af de centrale møbler. Det står i husets store fællesrum, og der kan sidde rigtig mange omkring det.

LÆS ARTIKEL


Jeg har fået hektisk og travlt liv, efter jeg kom i Folketinget, så det er efterhånden det eneste af mine borde, hvor jeg sidder og slapper af og har tid til fordybelse.

Sommerhuset er et helle. Et fristed for mig og min mand og vores venner. Jeg har ikke haft huset i så mange år, så jeg har endnu ikke højtidelige minder, der knytter sig til huset og bordet.

Til gengæld minder bordet og stolene mig om min skole, Bernadotteskolen, hvor vi også havde møblerne. Men det var først mange år senere, at jeg fik blik for deres designmæssige kvalitet. Det er kun lidt over et år siden, jeg endelig fandt sættet og købte det på en internetauktion.

Bordet og stolene bliver stadig produceret, men min udgave er fra 1980’erne.

Det var vigtigt for mig at få en gammel udgave. Jeg kan godt lide, at bordet har stået andre steder. At der er brugsspor i det. Rent politisk synes jeg også, det er vigtigt, at vi producerer noget godt og holdbart, som kan skifte hænder mange gange og leve videre et andet sted, når man selv bliver træt af det.


Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Design, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden