»Under krigen cyklede min far og jeg 100 kilometer til Vordingborg for at besøge en slægtning. Jeg var 6 år og jollede af sted under ret dramatiske omstændigheder, da tyskerne truede med at bombe København. Min mor aftalte med familien, at vi kunne krybe i ly i provinsen, og den eneste måde at komme derhen på var simpelt hen at cykle. Så cykling for mig startede meget, meget tidligt«.
»Som alle andre danskere i min generation har jeg cyklet hele livet. Da børnene kom, kom biler ind i billedet, men cykling er altid vedblevet en del af mit liv. Som arkitekt har jeg været med til at indføre cykelsystemer i en lang række byer som Melbourne, Sydney, New York og senest Moskva. Jeg har altid været interesseret i de gående, bylivet og cyklisterne, og hvad de bruger byen til. I mange år blev byernes infrastruktur kun planlagt ud fra at gøre bilisterne lykkelige, men der var sjældent fokus på de bløde trafikanter. Det har jeg været meget optaget af at ændre«.
