Da jeg for nylig skulle ned til mine forældre på Sydsjælland, så jeg pludselig dette skilt på motorvejen. Hvis jeg ville have en chance for at se Stevns Klint, skulle jeg snart dreje af, kunne jeg forstå – ikke af det noget grumsede billede, men af teksten på skiltet.
Siden er det gået op for mig, at den slags skilte er i de seneste år dukket op i hele landet. Nu kan man både se henvisninger til H.C. Andersens Hus, Odense Zoo, Vordingborg Slotsruin, Knuthenborg, Nakskov Fjord, BonBon-Land og mange flere seværdigheder, når man suser igennem landet med 110 kilometer i timen.





























