Der står altid en plastikflaske på mit skrivebord. Hver morgen fylder jeg den op med koldt vand, og så snart jeg har drukket det, går jeg ud i det nærmeste køkken og fylder den op.
På den måde sikrer jeg, at jeg får drukket en liter vand i løbet af dagen, og at jeg ikke kun kaster kaffe i gabet. Når der er gået et par dage med den samme plastikflaske, afleverer jeg den til genbrug og køber en ny med dejligt brusende vand, som jeg drikker i en ruf. På den måde får jeg varieret mit vandindtag, men jeg får især sikret mig, at jeg ikke sidder og drikker af en snasket flaske, som måske indeholder flere baktier og svampekulturer, end jeg har lyst til at vide.
Man kan selvfølgelig vælge at lægge masser af afgifter på plastikflasker, men det vil vores politikere nok ikke gøre, af frygt for at vi straffer dem ved et valg. Derfor skal der handling til på lokalt niveau
Jeg kan ikke undvære vand i løbet af dagen, men jeg kunne vel egentlig godt undvære de mange plastikflasker, der i løbet af året bevæger sig ind over mit arbejdsbord. Men af en eller anden grund glemmer jeg at tage den blå flaske, som jeg har stående hjemme i køkkenet, med på arbejde. Den er lavet af metal og kan snildt vaskes op, og den kan endda rumme en hel liter, så jeg ville kunne få mere vand ad gangen end nu, hvor jeg sidder med små plastikflasker, der kun kan rumme en halv liter.
En million i minuttet
Ifølge den britiske avis The Guardian bliver der solgt en million plastikflasker i minuttet verden over. Nogle ender som genbrug, mens en hel del ender i naturen, hvor de flyder rundt i havene eller lander i grøftekanterne. For selv om plastikflasker kan anvendes, udsender det enorme mængder CO2 at få flaskerne fyldt med det vand, de bliver solgt med, og få transporteret flaskerne ud til kunderne.
Plastikflasken er et genialt stykke design, men måske er det ved at være tid til, at vi siger farvel til flasken, på samme måde som vi begynder at overveje, om vi ikke skal droppe de mange engangskopper, som vi køber kaffe i hver dag. Det er faktisk ikke så svært at holde op med at bruge plastikflasker, for man kan jo bare investere i en flaske, der kan bruges igen og igen, og så kan man tanke op, hver gang lejligheden byder sig.
Vandfontæner i lufthavnen
Det sidste kræver dog, at der er nogle ordentlige steder at hente vand, og her kommer vi til lidt af en udfordring.
Københavns Lufthavn har for eksempel stadig ikke lavet nogen vandfontæner, hvor passagererne kan fylde rent drikkevand i vanddunke. Selvfølgelig kan man gå ud på et toilet og tappe koldt vand, men det er for det første ikke særlig hygiejnisk og for det andet ikke nemt at kommunikere til folk, der kommer fra dele af verden, hvor man ikke kan drikke vandet direkte fra en vandhane. I forvejen er det ikke særlig miljøvenligt at flyve, men der er jo ingen grund til at gøre det til et endnu større svineri ved at presse folk til at købe vand på flaske, når vi har fint drikkevand i Danmark. Så lad os få nogle vandfontæner i lufthavnen, på samme måde som man ser det i Paris, London, Melbourne og andre steder.
Man kan selvfølgelig vælge at lægge masser af afgifter på plastikflasker, men det vil vores politikere nok ikke gøre, af frygt for at vi straffer dem ved et valg. Derfor skal der handling til på lokalt niveau. Kantiner skal fjerne plastikflasker fra deres sortiment, så man ikke kan købe dem i arbejdstiden. Man skal heller ikke kunne finde plastikflasker på uddannelsesinstitutioner og andre offentlige steder, hvor der i stedet skal være mulighed for, at man kan tage et glas gratis vand eller fylde sin vanddunk op. Jeg ved godt, at det lyder fuldkommen naivt, men vi flytter os ikke på klimaområdet, hvis vi ikke gør noget nu.
Det er helt skørt, at jeg holder fast i mine vandflasker, for jeg har masser af alternativer. Derfor indleder jeg 2019 med at beslutte, at nu bruger jeg ikke flere penge på den slags design.
fortsæt med at læse





























