Hvis jeg skal være helt ærlig, gik der noget tid, før jeg ville have min fars møbler. Når man er vokset op med Børge Mogensen-møbler og er blevet slæbt med til utallige utålelige udstillinger som lille, ender man med ... jeg vil måske ikke sige et belastet forhold, men en overdosis.
Nu har jeg så købt en skrivepult, sofabord, et shakerbord, Windsor-stol, nogle J39-stole og en sovebriks, som min far har designet, samt arvet en særudgave af Den Spanske Stol i ruskind produceret i forbindelse med hans 90-års fødselsdag i 2004. Og jeg må sige, at Børges møbler passer til lige præcis den kontekst, de bliver sat i, uden at gøre for meget væsen af sig. Det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Så på den måde har jeg sluttet fred med dem.



























