»Det er den ultimative kronjuvel i en Porsche-samling. I sådan en grad, at Porsche selv har forsøgt at købe bilen tilbage mange gange, men uden held«.
Sådan sagde Anders Richter, chefredaktør på Bilmagasinet og inkarneret Porsche-nørd, til Politiken i søndags. Få dage før den sjældne Porsche type 64, som bilen hedder, skulle sælges ved den store bilauktion i Monterey i Californien, hvor hele verdens bil-elite køber ind af de dyreste, særligste og mest sjældne biler, var forventningerne mildest talt høje.
Vurderingen lød på 20 millioner dollars, hvilket svarer til godt og vel 135 millioner kroner. Men det, der skulle have været begivenheden over dem alle på bilauktionen, endte med at blive noget af en fuser. For den historiske bil blev aldrig solgt.
»Jeg siger 17, ikke 70!«
Og årsagen? Der var ingen, der kunne forstå, hvad den hollandske auktionarius sagde, skriver Artnet. Hans accent var simpelthen for tyk. Og så var der ovenikøbet også bøvl med teknikken.
En ’lille’ prisforskel
Auktionarius Maarten ten Holder fra det store auktionshus Sotheby’s åbnede for bud på 13 millioner dollars. Eller var det 30 millioner dollars? Det var ikke rigtig til at høre for folkene i salen.
Ingen tør gætte på prisen – men den bliver tårnhøj: Porsche-entusiasternes hellige gral er til salgMen på skærmen, der holder trit med budene, stod der altså 30 millioner. Det betød, at det indledende bud startede 10 millioner dollars over vurderingen af bilen. Noget var helt galt, men trods forbløffede gisp rundt om i lokalet fortsatte auktionen, skriver Artnet. For hvert bud blev prisen 500.000 dollars højere. Det svarer til 3.350.000 millioner kroner per afgivet bud.
Pludselig var prisen nået op på forbløffende 70 millioner dollars, hvilket er tæt på en halv milliard kroner.
Eller det troede publikum i hvert fald. For i det øjeblik opdagede auktionarius tallene på skærmen bag sig og så her sit snit til at præcisere sin udtale: »Jeg siger 17, ikke 70!«.
En forskel, der betød, at prisen altså var godt 357 millioner kroner lavere.
»Buh«
Publikum var ikke bare forbløffede. De var vrede. Nogle råbte højlydt »buh«, rapporterer Artnet, mens andre mente, at der var tale om et pr-stunt, der skulle minde om episoden, hvor en Banksy-plakat makulerede sig selv under en Sotherby’s-auktion i London sidste år.
Efterfølgende har auktionshuset undskyldt mange gange for den »fuldstændig utilsigtede og uønskede fejl«, og de forklarer, at der var tale om en fejltagelse fremprovokeret af, at der blev vist forkerte bud på skærmen, og at der var så stor begejstring og postyr i salen.
Chok på auktion: Banksy løfter sløret for fejlslået makulering af 9 millioner kroner dyrt kunstværkEftersom auktionen stoppede på de 17 millioner dollars, og ikke de 70 millioner, som publikum først troede, nåede buddene ikke op på mindsteprisen på 20 millioner dollars. Derfor blev Porschen ikke solgt.
Ifølge Sotheby’s vil de forsøge at sælge Porschen igen på en kommende auktion. Så hvis du gerne vil have fingrene i bilen, entusiaster kalder for Ahnherr, altsåforfaderen, er muligheden der endnu. Bilauktionen Monterey blev afholdt af Sotherby’s i Californien 15.-17. august.
fortsæt med at læse
Porsche-entusiasternes hellige gral er til salg
-
Husker du kunstværket, der makulerede sig selv? Halvt ødelagt Banksy-værk skal nu vandre rundt på museum
-
Chok på auktion: Banksy løfter sløret for fejlslået makulering af 9 millioner kroner dyrt kunstværk
-
Efter at Banksy destruerede sit eget værk til 9 mio. kr., er han rykket op i hierarkiet af provokatører og skandalemagere


























