Da Nicklas Skovgaard fandt en væv i genbrugsbutikken, ændrede det hans karriere. Og det er egentlig symptomatisk for designeren: At lade tilfældighederne råde og skabe muligheder af det, han finder.

»Jeg dyrker, at nogen har taget et valg for mig«

To  brugte rammevæve, som væver og designer Nicklas Skovgaard købte for 200 kroner, er i dag hans primære arbejdsredskaber , når han skaber sine tekstiler.  Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
To brugte rammevæve, som væver og designer Nicklas Skovgaard købte for 200 kroner, er i dag hans primære arbejdsredskaber , når han skaber sine tekstiler. Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

For to år siden faldt jeg over en lillebitte Brio børnevæv i en genbrugsbutik i Nakskov. Jeg havde aldrig vævet før, men da den kun kostede 30 kroner, tænkte jeg: hvorfor ikke. I starten prøvede jeg mig bare frem. Så timevis af videoer på YouTube og lærte mig selv håndværket. Spurgte du en garvet væver, ville de nok sige, at jeg gjorde det helt forkert; men netop derfor tror jeg, at jeg har fundet min helt egen stil.

Pludselig gik det stærkt, og nu er væven mit primære medie. Jeg skaber selv mine tekstiler og har opgraderet til to større rammevæve, som jeg købte for 200 kroner – selvfølgelig brugt. I genbrugsbutikkernes rodekasser finder jeg også en del garn. Tit er der gamle banderoler på, og det er sjovt at tænke på, hvad de, der købte det i 1980’erne, skulle bruge det til. Og så er det fedt at bruge noget, som allerede findes. Det sætter ligesom ... på en måde en begrænsning, men også en afgrænsning af, at jeg nu ikke har uanede muligheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her