Sådan er det i Cannes. Nu går alt lige så godt, nogle imødesete film skuffer og dumper af piedestalen, andre hopper bare pling sejrsikkert op på taburetten midtvejs i forløbet, og når vi når cirka to tredjedele hen, begynder folk at gætte.
Ved filmfestivalen i maj i år skete der det, at ’Hushpuppy’, under sin noget kringlede originaltitel ’Beasts of the Southern Wild’, blev vist og med ét var alles kæledægge, både hos kritikere og filmkøbmænd.
Og det mest frustrerende var, at ’Hushpuppy’ intet kunne vinde, fordi den ikke var i konkurrence.
Der var den forment adgang, fordi den allerede havde deltaget i Sundancefestivalen, hvor den ligeledes overrumplede alle og fik den store jurypris.
British Film Institute gav den også sin fornemste pris.
LÆS ARTIKEL Enige anmeldere: 'Hushpuppy' er en billedfest
En storm på vej
Vi skulle have lavet interviewet nede på Croisetten. Med en drink i hånden, forestillede jeg mig; gerne en mojito, alternativt en g&t, hvis det sku’ være.
Men der var en storm på vej. Et mastodontisk uvejr, der fik filmselskabet til at samle de hundreder af mennesker, der var involveret i at sælge ’Hushpuppy’ til den internationale presse, under én hårdt belastet presenning.
Et telt fra helvede. Fugten stod om os i skyer, og alle lyde undtagen de mest skingre druknede i den apokalyptiske larm fra orkanen og syndfloden mod teltdugen.
Om bord på en tidsmaskine
Det var ikke rart, her var ingen drinks eller solbrille-clip-ons, men hey, det var autentisk. Næsten autentisk.
Hvis Benh Zeitlin havde bedt mig lukke øjnene og se Louisianas sumpede bayou for mig midt under Hurricane Katrina, havde jeg nok været nødt til at digte.
ANMELDELSE (seks hjerter)
Filmredaktør: Jeg vil gå gennem ild og vand for 'Hushpuppy'Med fare for at lyde frivol føltes det nu, som om Zeitlin havde smidt mig om bord på en tidsmaskine. Destination: New Orleans, Louisiana, år 2005.
Søle, mudder og snavs
»Men jeg kan godt sige dig, at det her«, og Zeitlin, ’Hushpuppy’s instruktør, peger rundt i teltet, »er så fjernt fra de omstændigheder, vi arbejdede under, som muligt. Pludselig står vi her i vores fine tøj, men det er som at komme fra havets bund til en helt anden planet. Og reglerne er der nogen, der har ændret på i løbet af natten. Det var, som om nogen havde tværet os rundt i mudder og snavs og skidt, og se os nu!«.
Jeg ser ham, Zeitlin, og han er nydelig, som han sidder der med sine blot 29 år, sine slet og ret umanerlige talegaver og alle sine berettigede forhåbninger til fremtiden.
Han er fra Queens, hvilket er tæt på at være mere cool end at være fra SoHo, Manhattan.
Som 21-årig var han med til at danne et kollektiv af ambitiøse unge filmskabere, Court 13, ved Wesleyan University i Connecticut, i 2008 tog han til New Orleans for at lave sin første kortfilm, hvis lange skygger er dem, han skotter ud af den dag i dag.
LÆS ARTIKEL
Kunne ikke flytte fra New Orleans
Bayouen, sumpen, marsklandet med den karakteristiske spanske mos, der rækker fra træernes grene ned mod vandet, er noget af det mest mytiske, man kan støde på i amerikansk film.
Dokumentaristen Robert J. Flaherty ikoniserede landskabet i ’Louisiana Story’ (1948), og heller ikke han var ægte sydstatsmand.
»Jeg flyttede til New Orleans i 2006, og selv om jeg flere gange planlagde at flytte igen, kunne det ikke lade sig gøre«, siger Benh Zeitlin.
»Der var noget magnetisk, der holdt på mig, som ikke ville have mig til at rejse. Det var en tiltrækning, som jeg besluttede mig for at undersøge. Mange af mine venner, som medvirkede i min kortfilm, havde overlevet Katrina og havde nægtet at forlade deres hjem. De blev advaret igen og igen om faren ved at blive, men det gjorde de. Og efter stormen har der været hele debatten om, hvorvidt det overhovedet kan betale sig at genopbygge det, der gik til, for det er et farligt sted at bo«.
Badekarret
’Hushpuppy’ foregår i et fiktivt vandområde, i folkemunde døbt ’Badekarret’. Her bor en sej lille seksårig pige og hendes far, der bliver stadig mere syg og svag.
Orkanen nærmer sig, men i ’Badekarret’, hvor man bor i interimistiske husbåde og drikker for meget og kun lige klarer dagen og vejen til øllet, er der ingen, der stikker halen mellem benene.
ÅRET DER KOMMER
Året der kommer: Her er de største film i 2013Universets naturlige balance, som Hushpuppy har mange hjemmestrikkede teorier om, forrykkes, og de gigantiske sagnomspundne, prustende og blodtørstige vildsvin, der er hendes største frygt, nærmer sig i veritable flokke.
»Min ambition«, siger Benh Zeitlin, »var at tage denne seksårige piges verdenssyn alvorligt på en særdeles specifik måde. Det er ikke fantasy, men en realistisk tolkning af, hvordan verden ser ud for en lille pige i ’Badekarret’. Samtidig ville jeg gerne skabe en fabel med mytisk karakter, i stil med ’Huckleberry Finn’, en klassisk fortælling fortalt til os af vore bedsteforældre: »Engang var der en Hushpuppy ...««, siger han.
»Og ja, Terrence Malicks film, især de første såsom ’Himlen på jorden’ og ’Badlands’, inspirerede mig meget. Han opfandt en form for lyrisk tone, der kun findes i kunstfilmen, og jeg havde lyst til at finde ud af, hvor en sådan filmens poetik kunne mødes med fortællingen af en filmhistorie«.
Døden er altid i luften
Først og sidst er ’Hushpuppy’ en film om bayouen, et miljø Benh Zeitlin tydeligvis nærmest kan mærke mellem tæerne og tænderne.
»Der findes en form for frihed der ...«, begynder han.
»En åbenhed, der er enestående. Ingen dømmer dig for noget, folk værdsætter dig, hvis bare du er oprigtig og ærlig. Det er et sted, der også rent fysisk med sin beliggenhed helt ud mod Den Mexicanske Golf er så tæt på kanten, at døden altid er i luften. Der er sådan en høj luftfugtighed og den der fornemmelse af, at en storm er ved at tage form og kan slå til når som helst. Intet hviler på fast grund, fem fod nede er alt vand. Området er en svamp, og det har en bizar energi, der både er inspirerende og ophidsende, fordi den er farlig. Man er hele tiden prisgivet en magt, vandet, der er stærkere end dig selv«.
Katrina større end politik
Du undlader – meget synligt endda – at politisere i ’Hushpuppy’. Hele Katrina-debatten har nærmest handlet om, hvorvidt politikerne lod de fattige sorte i stikken.
»Jeg tænkte selvfølgelig meget over det, men jeg ville fortælle en emotionel historie, ikke en politisk. I selve ’Badekarret’ findes alle de ting ikke, der splitter folk: penge, alder, klasse, race, religion; stedet inkorporerer enhed og åbenhed. Det kan gøre mig sindssyg, at al snak om Katrina uundgåeligt ender med at handle om præsident Bush og lokalstyre over for nationalstyre, om højre- og venstrefløj. Hvis man lavede en politisk film om Katrina, ville halvdelen af befolkningen ikke hverken se eller acceptere den, men jeg synes, Katrina er større end det«.
»Det handler om tragedien ved at miste dit hjem, og det kan alle uanset politisk standpunkt forholde sig til. Alle, som tænker på, at det sted, de er vokset op, helt kan slettes fra kortet, blive udslettet. Det her er en katastrofe af bibelske dimensioner, en faktisk apokalypse, og i seksårige Hushpuppys hoved er det eksemplificeret ved et to en halv meter højt monster, der er på vej for at lægge byen øde«.
»Jeg ville aldrig kunne klare mig i Los Angeles«
Benh Zeitlin er fyldt 30, siden jeg mødte ham. Det er han næppe blevet hverken mindre veltalende eller lovende af.
Den skæbne, der umiddelbart følger i kølvandet på at lave en verdenssucces som ’Hushpuppy’, er at rejse rundt over hele kloden og lave presse og networke for at rejse penge til den næste film.
Ikke for det: ikke om Zeitlin for noget i verden vil opdages af Hollywood.
»Jeg anser ’Hushpuppy’ for at være en populistisk film, den er bare ikke fra Hollywood. Systemet på Vestkysten er bare så træt efterhånden, og det frister mig slet ikke. De bliver fortalt på samme måde og ud fra det samme sted. Det er, ligesom hvis du kun hørte orkestre fra St. Louis! Hvorfor skulle man vælge kun at høre musik fra den samme by? Bortset fra det ville jeg aldrig kunne klare mig i en by som Los Angeles, men det betyder ikke, at man ikke kan fortælle historier, der rækker kloden rundt. Andre film kan også kommunikere universelt«.
fortsæt med at læse
